Strejker i lufthavne på flere af de helt store rejsedestinationer i Sydeuropa kan komme til at ramme og skabe kaos i planerne for tusinder af ferierende i løbet af denne weekend.

Ifølge Euronews kan der forekomme strejker i flere lufthavne i Spanien, Portugal og Italien, og det kan påvirke rejser med flere selskaber, heriblandt Ryanair, EasyJet, Volotea and Wizz Air.

Lørdag den 26. juli er der en firetimers strejke blandt lufthavnsmedarbejdere i Italien, hvilket ventes at føre til »snesevis« af aflyste fly.

Medarbejderne kæmper angiveligt for bedre arbejdsforhold, forbedret sikkerhed og en bedre »work-life-balance«, og i strejkezonen nævnes lufthavne som Milano Malpensa, Milano Linate, Fiumicino i Rom og lufthavne i Napoli, Firenze og Venedig.

Strejkerne i Italien følger efter lignende aktioner tidligere på måneden, hvor 73 afgange i blandt andet Milano blev påvirket.

Desuden er der også taget skridt til strejker i Spanien og Portugal, hvor det også nævnes, at British Airways og ITA Airways kan blive ramt, oplyser Euronews.

I Spanien handler det om afgange med Volotea, hvis besætninger og piloter strejker lørdag, mens det i Portugal er medarbejdere hos SPdH/Menzies, tidligere Groundforce, som er på krigsstien.

Her er der annonceret flere strejkedage hen over den kommende periode, hvilket især vil ramme lufthavne som Lissabons.

Først kom rygterne torsdag eftermiddag. Så kom bekræftelsen. Og til sidst kom kurseksplosionen, der sendte Bavarian Nordic-aktien op med 21 procent på en enkelt dag.

Nu venter markedet spændt på, om kapitalfondene Nordic Capital og Permira vil følge op med et konkret bud på det danske biotekselskab, der er specialiseret i vacciner – og hvor højt det i så fald vil lyde.

Bavarian Nordic bekræftede torsdag eftermiddag, at selskabet er i dialog med kapitalfondene Nordic Capital, der blandt andet ejer 25 procent af medicinalkoncernerne Leo Pharma, og Permira om et muligt opkøb.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, som blev udsendt, efter at Bloomberg News kort tid forinden kunne fortælle om de to kapitalfondes interesse.

»Bavarian Nordic A/S kan bekræfte, at vi har været i diskussioner med Nordic Capital og Permira vedrørende et muligt overtagelsestilbud,« hed det i meddelelsen.

Bavarian Nordic understregede dog, at der ingen garanti er for, at et bud bliver til virkelighed.

Nyheden fik omgående aktien til at stige markant, og selskabet sluttede torsdag med en kursstigning på 21 procent.

Den kraftige stigning bringer markedsværdien op på cirka 18,4 milliarder kroner.

Men måske er der mere at hente for investorerne i Bavarian Nordic.

Analytikere ser potentiale for stigninger

Bavarian Nordic, der blev stiftet som et af de allerførste biotekselskaber i Danmark, tilbage i 1992, lever af at udvikle og fremstille vacciner.

Mere end halvdelen af det samlede salg i 2024 stammer fra salg af koppe- og abekoppevacciner. Derudover har selskabet succes med at sælge en vaccine mod rabies. Selskabet har også vacciner mod hjernehindebetændelse, tyfus og kolera i pipelinen.

I øjeblikket dækker seks analytikere Bavarian Nordic, fremgår det af selskabets hjemmeside.

Ifølge Bloombergs oversigt over analytikerne anbefaler hele fem ud af seks at købe aktien. Kun én analytiker har en hold-anbefaling.

Analytikernes gennemsnitlige kursmål ligger ifølge Bloomberg på 273 kroner. Med andre ord indikerer analytikernes kursmål et potentiale for en yderligere kursstigning på godt 17 procent fra det nuværende niveau på 233 kroner.

Jefferies er mest optimistisk med en købsanbefaling og et kursmål på 310 kroner. Nordea derimod har en hold-anbefaling. 

Asger Aamund er ikke imponeret

Asger Aamund, der stiftede Bavarian Nordic tilbage i 1992 som et af de første biotekselskaber i Danmark, er kritisk over for et salg til kapitalfonden. 

Over for erhvervsmediet Finans gør han klart, at han ikke er imponeret over nyheden om et muligt opkøb. 

»Markedsmæssigt mener jeg, at Bavarian Nordic burde være dobbelt så meget værd. Jeg synes, de får lov at købe det for billigt,« siger Asger Aamund, der var bestyrelsesformand i selskabet frem til 2014.

Aamund er ikke den eneste, der ser et større potentiale i Bavarian Nordic end den kurs, selskabets aktie ligger på lige nu. 

Aktiedirektør Per Juul fra Juul Value Invest, hvor Bavarian Nordic nu er den største enkeltposition, er ifølge Euroinvestor endnu mere optimistisk end analytikerne.

»Vi vurderer, at aktien er klart mere værd – et realistisk spænd er 300 til 350 kroner,« siger Per Juul til Euroinvestor.

Det svarer til et kurspotentiale på mellem 29 og 50 procent i forhold til det nuværende niveau. Det skyldes ifølge Per Juul en forventning om, at Bavarians salg af koppevacciner vil vokse betydeligt fremover. 

Per Juul forventer, at der kommer et konkret bud på Bavarian Nordic, og han oplyser til Finans, at han formentlig vil takke ja – selvom han deler Asger Aamunds bekymring for, at prisen bliver for lav.

Børsen har talt med en anden investor, Michael Voss fra Fundamental Investment, som også tror på, at der kommer et bud – og at Bavarian Nordic ender med at blive solgt. 

Det er nemlig sjældent at se den udvikling, vi har set med Bavarian Nordic inden for det seneste døgn, uden at selskabet ender med at blive solgt, forklarer han til Børsen.

Manglende værdiskabelse åbner for bud

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet er manglende værdiskabelse over de seneste ti år årsagen til, at Bavarian Nordic er blevet et attraktivt opkøbsmål. De seneste ti år er aktiekursen faldet med 13,5 procent.

»Som det klart fremgår, har der ikke været tale om nogen værdiskabelse for aktionærerne, og det er et dilemma, som formentlig er med til at åbne op for et bud,« skriver Per Hansen i en analyse.

Han peger på, at den manglende værdiudvikling både medfører en lavere prisfastsættelse og gør investorerne »møre« for et bud på et lavere niveau.

Per Hansen understreger, at Bavarian Nordic ikke mangler penge. Selskabet har netop solgt den voucher – en betaling for levering af vacciner – de har fået i USA, og er »meget godt kapitaliseret«.

»Det er ikke, i givet fald, mangel på kapital, som en kapitalfond i givet fald kommer med, som åbner op for et bud,« forklarer han.

De danske life science-selskaber har været under massivt kurspres de seneste kvartaler. Alt fra Novo Nordisk til Coloplast, AMBU og Zealand Pharma har måttet se værdier forsvinde.

Per Hansen mener, at kapitalfondenes interesse viser, at der »meget vel kan være større værdier i selskaberne end aktuelt afspejlet« – uanset hvordan Donald Trumps toldpolitik udspiller sig.

Samtidig forudser Per Hansen, at Bavarian Nordics dage som selvstændigt selskab kan være talte.

Ifølge Hansen vil det være naturligt, at Bavarian Nordic ved en fremtidig handel bliver »fusioneret ind i et større vaccineselskab,« hvis kapitalfondene ender med at komme med et acceptabelt bud.

»Det er ikke lykkedes Bavarian Nordic at skabe tilstrækkelig værdi. Aktien er nok blevet mindre binær, men forskellige epidemier har vist sig at være og vare kortsigtet,« skriver han.

Det store spørgsmål er nu, om kapitalfonde, ledelse og aktionærer kan blive enige om den »rigtige pris« for et selskab, som mange investorer længe har betragtet som undervurderet.

Bavarian Nordic har meddelt, at selskabet ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt og vil informere markedet, når det bliver nødvendigt.

Man skal stå tidligt op for at følge med i relationen mellem Donald Trump og Elon Musk.

Hvedebrødsdagene er for længst forbi, men det fjendskab, som har spiret de seneste uger, kan også være på retræte. 

I nat skrev Trump nemlig på Truth Social, at han ikke ønsker at skade Musks forretninger. For to mænd, der begge er steget til tops ad erhvervslivets rangstiger, kan det være tegn på forbrødring. 

»Alle siger, at jeg vil ødelægge Elons firmaer ved at fjerne nogle, hvis ikke alle, de store tilskud, han modtager fra den amerikanske regering. Det er ikke tilfældet! Jeg ønsker, at Elon og alle virksomheder i vores land stortrives, faktisk trives som aldrig før!«

Med det ændrer Trump altså kurs i forhold til tidligere.

En lunefuld affære

USAs præsident og verdens rigeste mand har længe været perlevenner, men som flere iagttagere havde forudset, gik der hanekamp i den, og den broderlige romance er smuldret. Meget af mudderkastningen er foregået på Musks og Trumps respektive sociale medier, X og Truth Social. 

Siden Trumps »store, smukke lov« blev præsenteret første gang, har Musk været blandt de mest udtalte kritikere. Rigmanden mener, at lovpakken ofrer millioner af arbejdspladser for at imødekomme enkelte brancher.

»Elon får måske mere støtte end noget andet menneske i historien, og uden tilskud vil Elon nok være nødt til at lukke sin butik og tage hjem til Sydafrika«, skrev Trump på Truth Social.

Den foreløbige kulmination var en trussel fra Trump om at pudse DOGE på Musks virksomheder og udvise ham af landet.

Ikke længe efter tog Elon Musk til genmæle og satte trumf på. Han ville give amerikanske vælgere friheden tilbage og frisætte dem for »spild af penge og korruption« ved at etablere et nyt og tredje parti, America Party. 

»Vores land har brug for et alternativ til det demokratisk-republikanske enhedsparti, så befolkningen faktisk får en stemme,« skrev Musk på X. 

Det var dog decideret »latterligt« og udtryk for, at Musk var kørt af sporet, ifølge præsidenten, der tyede til Truth Social.

»Det eneste, tredjepartier er gode til, er fuldkommen FORSTYRRELSE og KAOS.« 

Tesla-aktien har både lidt og nydt godt af Musks relation til Trump. Efter valget i november steg kursen til rekordniveau, men den har siden været på noget af en rutsjebanetur. 

Efter at Musk meldte ud, at han havde i sinde at stifte et nyt parti, og venskabet med Trump for alvor syntes overstået, faldt Tesla-aktien gevaldigt. 

Elbilproducentens nye regnskab fortalte ligeledes en dyster fortælling om seneste kvartal, og det bliver efter alt at dømme et hårdt år, Tesla går i møde. 

For nuværende kan man kun gisne om, hvorvidt det så er en god melding, at Trump alligevel ikke agter at fjerne støtten til Teslas virksomheder.

Elon Musk har endnu ikke reageret på meldingen fra præsidenten. 

Mens hele Europa lige nu venter på en handelsaftale med USA, har Europas største bilproducent, Volkswagen, sænket forventningerne til resten af året på grund af kaos og forvirring omkring toldsatserne.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for andet kvartal, der også viser et kraftigt fald i overskuddet, skriver CNBC. 

Analytikere havde forventet et overskud i andet kvartal på 3,94 milliarder euro, men Volkswagen kunne kun levere en bundlinje på 3,83 milliarder euro – svarende til 28,57 milliarder kroner.

Det er et fald på over 1,5 milliarder euro sammenlignet med sidste år og er samtidig ikke den eneste post, der skuffede. 

Med en omsætning på 80,8 milliarder euro i andet kvartal underpræsterede selskabet, når man holder det op mod analytikeres forventning på 82,2 milliarder euro. 

Det er også et fald på tre procent sammenlignet med samme periode sidste år.

På bilsalget er det også tydeligt at se, hvor toldpresset rammer hårdest. Efter eget udsagn er bilsalget – primært på grund af toldsatser – gået 16 procent tilbage i Nordamerika, hvor man samtidig har nedskrevet værdien af det nordamerikanske lager af biler og reservedele. 

Resultaterne er ikke chokerende for selskabet selv, der havde forventet at mærke effekterne af Donald Trumps armlægning med EU, anfører Volkswagen.

I skrivende stund ligger toldsatsen på 27,5 procent. Den gælder alle europæiske bilproducenter.

Volkswagen har derfor nedjusteret forventningerne til væksten de kommende kvartaler.

Selskabet er dog langtfra den eneste bilproducent, der har måttet klodse bremsen i vækstforventningerne oven på det seneste halve års toldkaos.

Europa holder vejret

Europæiske Stellantis og Mercedes-Benz har ifølge Euroinvestor set sig nødsaget til at suspendere deres finansielle forventninger til 2025 på grund af den store uro omkring de amerikanske toldsatser.

For knap to uger siden lød det fra Donald Trump, at han er klar på at indføre en basistold på 30 procent på varer, der importeres fra EU fra 1. august, hvis der ikke opnås en handelsaftale.

USAs nuværende generelle told på europæiske varer er på ti procent, mens bilproducenter rammes af 27,5 procent told sammen med en told på stål og aluminium på 25 procent. 

På under en måned har Leo Pharma præsenteret to store nyheder, som tilsammen ændrer fremtidsudsigterne for selskabet på det vigtige amerikanske marked markant.

Den seneste kom sent tirsdag aften, da den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA godkendte Leo Pharmas helt store væksthåb, en steroidfri creme, Anzupgo, til behandling af svær håndeksem.

Godkendelsen kommer blot ni dage efter, at Leo Pharma kunne meddele, at selskabet har indgået en partnerskabsaftale med tyske Boehringer Ingelheim om at overtage salget og den videre udvikling af et lægemiddel, Sepvigo, mod en sjælden form for psoriasis.

»For en måned siden havde vi ét globalt lægemiddelbrand i USA. Så underskrev vi partnerskabet med Boehringer Ingelheim – og fik det andet globale produkt i USA. Og nu – med godkendelsen af Anzupgo – har vi tre strategiske lægemidler,« siger Christophe Bourdon, der er topchef i Leo Pharma.

Ifølge Christophe Bourdon har Anzupgo med godkendelsen i USA potentiale til at blive Leo Pharmas største lægemiddelbrand, og godkendelsen af medicinen i USA vil kunne ændre selskabets bane.

»Det er en milepæl for Leo Pharma. For et selskab som Leo, der er fokuseret på alvorlige hudsygdomme, vil det at have tre strategiske brands på verdens største medicinmarked virkelig katapultere os ind i en anden liga,« siger Christophe Bourdon.

Bourdon overtog ledelsen af Leo Pharma, der er Danmarks ældste medicinalselskab, for tre år siden. På det tidspunkt var selskabet truet på sin eksistens med milliardunderskud efter patentudløb, mangel på nye lægemidler i udviklingsafdelingen, udfordringer med at finde fodfæste på det amerikanske marked og en betydelig milliardgæld.

Leofondet, der ejer Leo Pharma, havde netop solgt en fjerdedel af sine aktier til en kapitalfond, og Christophe Bourdon fik til opgave at ændre Leo Pharmas kurs og gøre selskabet klar til en børsnotering i 2026. 

I et interview med Berlingske i juni i år sagde Christophe Bourdon, at det i sidste ende er op til ejerne at beslutte, om børsnoteringen rent faktisk gennemføres i 2026, men at han er glad for at have målet om en børsnotering at styre efter.

Én ud af ti lider af alvorlig håndeksem

Godkendelsen af Anzupgo i USA og indlemmelsen af Boehringer Ingelheimers psoriasismedicin skal ses som vigtige milepæle i Leo Pharmas omstilling og vej mod en mulig børsnotering.

Anzupgo blev godkendt i blandt andet EU sidste år og er i dag lanceret i otte lande, herunder Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater.

Midlet, der også er tilgængelig i Danmark, dog indtil videre uden at være tilskudsberettiget, er udviklet til behandling af moderat til svær håndeksem hos voksne, som ikke får nok effekt af eller ikke kan bruge de midler, der typisk bruges i dag, og som indeholder en form for steroider.

Anzupgo er en ny, steroidfri hudbehandling. Det er den første og eneste behandling af den type, den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, har godkendt indtil nu.

Det menes, at omkring én ud af ti voksne på verdensplan lider af kronisk håndeksem, og Christophe Bourdon ser store muligheder for Leo Pharma, selvom midlet ikke er godkendt som første valg.

»Jeg går efter de patienter, der har udtømt mulighederne med eksisterende behandlinger, og som har brug for at skifte til en ny, innovativ behandling,« siger Christophe Bourdon.

Investerer i salg i USA

Med godkendelsen er Anzupgo i princippet tilgængelig på det amerikanske marked, men der vil gå endnu nogle måneder, før hudlægerne for alvor begynder at udskrive medicinen, forudser Christophe Bourdon. 

Leo Pharma skal blandt andet have opbygget den nødvendige salgsstyrke til det amerikanske eventyr. Selskabet har besluttet at øge investeringerne i salg og markedsføring i USA betydeligt og øge salgsstyrken markant.

Lige nu arbejder Leo Pharma på at integrere de medarbejdere – herunder sælgere i USA – der følger med overtagelsen af psoriasisbehandlingen Spevigo fra Boehringer Ingelheim.

»Ud over at integrere medarbejderne fra Boehringer Ingelheim vil vi styrke vores kommercielle fodaftryk i USA med 50 procent for at nå ud til alle medicinske dermatologer i USA med Anzupgo,« siger Christophe Bourdon. 

Ifølge Christophe Bourdon vil Leo Pharma i den kommende tid fokusere på at levere resultater, både når det gælder at få integreret Spevigo i Leo Pharmas portefølje og få lanceret Anzupgo i USA.

Men han afviser ikke, at der kan komme flere store nyheder om opkøb og partnerskaber i den kommende tid.

»Vi har nok på tallerkenen i øjeblikket, men hvis vi ser noget attraktivt, der vil styrke virksomhedens profil, vil jeg ikke holde mig tilbage fra at komme med endnu en annoncering,« siger Christophe Bourdon.

Bavarian Nordic-aktien lukkede torsdag med en stigning på 21 procent.

Stigningen kom efter meldinger om, at et konsortium bestående af to kapitalfonde overvejer at købe vaccineproducenten, der er børsnoteret i København.

Det skrev mediet Bloomberg i første omgang baseret på anonyme kilder.

Kort efter bekræftede Bavarian Nordic over for fondsbørsen, at selskabet er i dialog med de to kapitalfonde Nordic Capital og Permira om en mulig overtagelse.

De to kapitalfonde vurderer ifølge Bloomberg, at markedsværdien skulle være på omkring 2,5 milliarder dollar. Det svarer til næsten 16 milliarder kroner.

Fra Bavarian Nordic lyder det, at det ikke er garanteret, at der lander et bud eller en aftale. 

Permira afviser at kommentere sagen, mens Nordic Capital ikke umiddelbart kunne kontaktes for en kommentar.

Stort salg i rejsevacciner

Private equity-firmaer har været på opkøbsjagt på de europæiske markeder, fordi de anser, at virksomhederne er prissat for billigt i forhold til den indtjening, de kan få.

Bavarian udvikler rejsevacciner og samarbejder med regeringer og andre organisationer om levering af vacciner mod flåter og kopper.

I årets første kvartal oplevede virksomhedens rejsesundhedsforretning markant fremgang, fordi der kom stor efterspørgsel efter vacciner mod rabies (hundegalskab), og flåtbåren encephalitis (hjernebetændelse).

Herudover fik Bavarian også sit første amerikanske salg af chikungunya-vaccinen. Det er en vaccine mod et myggebåren virus.

Mere præcist har væksten i salget af rejsevacciner betydet, at Bavarian Nordics omsætning i årets første tre måneder er vokset med 62 procent i forhold til samme periode i 2024.

I første kvartal havde Bavarian Nordic en omsætning på 1.347 millioner kroner.

Det var mere, end analytikerne havde ventet, skrev mediet MarketWire i starten af maj.

Bloomberg skriver, at USA og Canada tegner sig for næsten 56 procent af Bavarians omsætning i 2024, men det kan give lidt problemer.

Den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har været skeptisk over for vacciner, og det har skabt usikkerhed om industriens fremtid.

Det ses også ved, at siden Kennedy blev minister, har amerikanske sundhedsmyndigheder trukket langvarige anbefalinger om covid-19-vaccinationer til børn og gravide tilbage.

Herudover beordrede sundhedsmyndighederne i denne uge fjernelse af et kviksølvbaseret konserveringsmiddel fra influenzavaccinationer.

»Et kapitel slutter – men kærligheden og minderne lever videre.«

Sådan indleder den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard et opslag på Facebook torsdag morgen.

Efter 28 år sætter han sit hus til salg. En villa i Skodsborg med baghave ud til Øresund.

»Det er ikke bare et hus – det er rammen om et helt liv. Her har vi haft vores børn, vores venner, fester, glæder og stille stunder med udsigt over Øresund og med egen strand. Minderne sidder i væggene, og de er uvurderlige,« skriver Flemming Østergaard, der beskriver beslutningen som »en af de sværeste i hans liv«.

Flemming Østergaard har flere gange i offentligheden været åben omkring, at hans hustru Inge lider af sygdommen Alzheimer – dette er også årsagen til, at huset nu sættes til salg.

»Derfor har vi fundet en ny bolig, kun 400 meter væk, hvor hverdagen bliver lettere. Vi siger farvel til haven og arbejdet, men til gengæld får vi en altan, hvor vi kan sidde side om side og stadig nyde udsigten over havet,« skriver han videre.

Det fremgår ikke af opslaget, hvad udbudsprisen bliver.

Den tidligere bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, selskabet bag fodboldklubben FC København – og i folkemunde kaldet Don Ø – erhvervede huset i 1997.

Dengang lød salgsprisen på 6,8 millioner for den 268 kvadratmeter store villa.

Det viser tal fra Boligsiden, hvor det også fremgår, at den seneste offentlige vurdering fra 2022 lyder på 28,9 millioner kroner.

Lørdag brød næsten hele det danske betalingssystem sammen.

På en lun sommeraften opstod næsten kaotiske tilstande, da restaurantgæster og festivalgængere ikke kunne betale med kort. Det samme gjorde sig gældende på Storebæltsbroen, hvor det lukkede betalingsanlæg førte til massiv kødannelse og personale, der blev truet på livet.

Siden har omverdenen ventet på en forklaring fra Nets, der driver det danske betalingssystem.

En forklaring, der imidlertid udeblev. Indtil nu.

I en pressemeddelelse torsdag formiddag oplyser Nets, at nedbruddet skyldes en teknisk fejl i betalingsgigantens system.

»Vi lægger os fladt ned, undskylder og beklager meget de gener, det har givet for butikker, for de handlende og for vores partnere,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i et interview med Berlingske, hvor han svarer på den massive kritik, nedbruddet har affødt.

Der er tale om en såkaldt komponentfejl, som betød, at heller ikke Nets backupsystemer kunne overtage driften.

Fejlen opstod dog i en del af Nets systemer, der bliver håndteret af en ekstern leverandør, lyder det.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvem denne leverandør er. Over for Berlingske ønsker Nets heller ikke at oplyse, hvilken leverandør der er tale om.

»Vi går ikke ind i detaljer om, hvem det er,« siger Allan Bonke.

Kommer det her til at have nogen konsekvenser for det samarbejde, I har med den leverandør?

»Lige nu har vores vigtigste prioritet været at få systemerne op til normal, stabil service igen, og det har vi selvfølgelig en løbende dialog med vores leverandører om at lave de nødvendige forebyggende ændringer. Så tager vi det andet efterfølgende bagefter internt.«

Nets kalder selv fejlen for »sjælden«, og der bliver nu implementeret tiltag, som »vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig.«

»Det er en komponentfejl, og det er aldrig sket før, og forhåbentlig kommer det aldrig til at ske igen,« siger Allan Bonke.

Men kan I garantere, at et lignende nedbrud ikke sker igen?

»Garantier kommer man jo aldrig med. Men lige denne her komponentfejl tror jeg aldrig kommer til at ske igen.«

»Ikke godt nok«

Samtidig undersøger Nets nu, hvilke »følgevirkninger« nedbruddet har haft for de mange forretninger og handlende, som ikke kunne betale eller modtage penge, fortæller Allan Bonke.

Vurderer I, at der er personer eller forretningsdrivende, der har lidt tab på grund af det er nedbrud?

»Vi tager imod de henvendelser, der måtte komme, og håndterer dem sammen med vores kunder og kigger på de kontrakter, vi har sammen.«

Vurderer I, at I er erstatningspligtige i forhold til de tab, der eventuelt måtte have været?

»Det kan jeg ikke komme ind på, for vi har individuelle kontrakter med vores kunder, og dem gennemgår vi én for én, når de henvender sig.«

Er det et ja eller nej til, om I potentielt kan være erstatningspligtige?

»Det vil jeg ikke ind på. Det tager vi sammen med vores kunder.«

Derudover har Nets fået kritik for ikke at have kommunikeret information om nedbruddet til de ramte kunder tilstrækkeligt, hvilket Nets nu erkender.

Heller ikke beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) synes, at nedbruddet hos Nets lørdag blev håndteret »godt nok«, fortalte han mandag til Berlingske.

»Vi lægger os fladt ned. Vi har ikke kommunikeret hurtigt nok ud til omverdenen, og der kigger vi på, hvordan vi kan gøre det bedre og hurtigere,« svarer Allan Bonke til kritikken.

Kan betale offline

Som Berlingske skrev tidligere på ugen, er det for langt de fleste danskere muligt at betale med kort, selvom betalingssystemet måtte være nede.

Det er nemlig en mulighed at betale offline på Nets’ terminaler med alle dankorttyper.

Og et nedbrud som det, Nets oplevede i weekenden, behøver slet ikke at ramme erhvervsdrivende så hårdt, lød det fra Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger hos Dansk Erhverv.

»Man kan altid finde nogen at skyde skylden på, men der er altså mange, som har et ansvar i det her – også betalingsmodtagerne selv,« sagde han.

Men muligheden til trods kunne den type betaling mange steder ikke lade sig gøre.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« skriver Nets selv i pressemeddelelsen.

Allan Bonke hæfter sig dog ved, at en del forretninger lykkedes med at slå den såkaldte offline-funktion til. Det betød, at der en række steder kunne betales med Dankort.

»Vi kigger også ind i fremtiden med nye offline-løsninger, som gør, at du kan bruge internationale kort og mobilen til at betale med,« siger han.

At netop disse betalingsmidler ikke kunne benyttes, var ifølge Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, årsag til de massive kødannelser.

Nedbruddet lørdag er dog ikke kun historien om, at det i få timer var umuligt at betale. De tre timer viser, hvor risikabelt det er at være et gennemdigitaliseret samfund – og hvor dårligt forberedte vi er i Danmark.

Det mener Carsten Schürmann, der er professor ved IT-Universitetet i København.

»Den digitale danske infrastruktur er sårbar. Heldigvis har ingen endnu besluttet sig for at udnytte det,« sagde han mandag.

Hos Nets er man enig i analysen, men mener, at nedbruddet vil føre til forbedringer.

»Uagtet at der skete det her, tror jeg faktisk, at vi får et bedre betalingssystem ud af det her, for det viser, hvor sårbare vi er, når det ikke virker,« siger Allan Bonke.

Men bærer I ikke et ansvar for, at vi er så sårbare?

»Jeg er glad for, at vi har et ansvar, og det har vi qua den opgave, vi har i samfundet. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Allan Bonke og anfører, at vi i Danmark har et af de mest robuste betalingssystemer i verden.

Opdateret kl. 12:30 med kommentar fra Nets landechef, Allan Bonke.

Donald Trump har placeret sig selv midt i en opsigtsvækkende sag, hvor præsidenten øjensynligt forsøger at stramme grebet om amerikanske tv-kanaler.

Og han ser ud til at lykkes.

I et opslag på Trumps eget medie, Truth Social, har han annonceret, at den amerikanske tv-kanal CBS vil give ham reklamer og programmer til en værdi af 20 millioner dollar.

Det skriver The Guardian.

Det sker efter et forlig, hvor tv-kanalens moderselskab, Paramount, har betalt 16 millioner dollar for at komme ud af en sag, præsidenten har anlagt.

Her beskylder Trump CBS for vildledende redigering af et interview i programmet »60 minutes« med modkandidaten Kamala Harris før valget.

En påstand, Paramount har kaldt »fuldstændig grundløs«, og som flere juridiske eksperter har givet selskabet ret i, skriver mediet.

Alligevel har Paramount valgt at betale, hævder præsidenten.

»Paramount/CBS/60 Minutes har i dag betalt 16 millioner dollar i forlig, og vi forventer også at modtage 20 millioner dollar mere fra de nye ejere i reklamer, offentlige meddelelser eller lignende programmer,« skriver han.

Påstanden er dog ikke blevet bekræftet af tv-kanalen.

CBS er imidlertid i gang med en storstilet milliardfusion med mediet Skydance, der er grundlagt af David Ellison, som er søn af techmilliardæren Larry Ellison – medstifter af Oracle og Trump-støtte.

En fusion, som skal godkendes af den føderale myndighed FCC, der har Trump-tilhængeren Brendan Carr siddende for bordenden.

Derfor spekuleres der nu i, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forliget og fusionen, skriver mediet.

Blandt andet har den demokratiske senator Elizabeth Warren på mediet X skrevet, at det »lugter af korruption«.

Trump hylder fyring af vært

Sagen kulminerede foreløbigt i sidste uge, hvor den populære amerikanske tv-vært Stephen Colbert blev fyret fra »The Late Show«, som han har beværtet i et årti.

Programmet blev lukket grundet økonomi, lød det fra tv-kanalen. Der har dog rejst sig mistanke og spekulationer om, hvorvidt Trump har en finger med i spillet.

For Colbert har gennem mange år været indædt Trump-kritiker – og Trump har næret samme aversion mod Colbert. 

»Jeg er virkelig glad for, at Colbert er blevet fyret. Hans talent var lavere end hans seertal,« skrev Trump på Truth Social i kølvandet på fyringen.

Stephen Colbert har efterfølgende kaldt Paramounts forlig med Trump for »en stor fed bestikkelse«.

Sådan er mudderet blevet kastet, siden Trump tiltrådte første gang.

Samtidig mener Trump-kritikerne, at præsidentens pres på de amerikanske medier er et udtryk for, at pressefriheden er i fare.

For selvom Trump flere gange har kritiseret pressen for at viderebringe falske nyheder, er han nu begyndt at gå efter tv-giganternes ejere.

Også mediet ABC News, der i sidste ende ejes af Disney, har valgt at indgå et forlig med Trump.

Præsidenten anlagde en injuriesag mod mediet, da tv-værten George Stephanopoulos har udtalt, at Trump er blevet kendt skyldig i voldtægt. Det er dog ikke korrekt, da præsidenten er dømt for seksuelt overgreb.

Disney har betalt 15 millioner dollar i forliget med Donald Trump.

Få dage efter sagsøgte han, ifølge Ritzau, en amerikansk valganalytiker og avisen Des Moines Register på grund af en meningsmåling, som blev bragt umiddelbart før det amerikanske præsidentvalg.

»Nu spørger jeg bare lige ud: Er Lotte Bjerre Knudsen og hendes historie for god til at være sand?«

I foråret 2024 kontaktede to producenter fra det ikoniske program »60 Minutes« på CBS Berlingske. De var i gang med deres indledende research for at finde ud af, om Lotte Bjerre Knudsen kunne bruges som hovedperson i en fortælling om Novo Nordisk.

Historien om den 61-årige Novo Nordisk-forsker, der bankede forretningsmændene i Novo Nordisks topledelse på plads for to-tre årtier siden og fik dem overbevist om at udvikle vægttabsmedicin, var nået til USA. 

Selvom historien måske ikke var blevet ringere med tiden af at blive fortalt mange gange af den farverige, entusiastiske og medievante forsker, så var den god nok, kunne undertegnede bekræfte over for de to skeptiske producenter.

Ja, Lotte Bjerre Knudsen spillede en vigtig rolle i udviklingen af tarmhormonet glp-1 til medicin mod diabetes og vægttab med sin vedholdenhed og stædighed. Nej, hun var ikke blevet milliardær på sin indsats.

Og ja, hun tog stadig toget på arbejde i Måløv i stedet for at cruise rundt i en rød sportsvogn – eller hvad de amerikanske producenter nu forestillede sig. 

Berlingske hørte ikke mere fra dem. Men et halvt år senere var Lotte Bjerre Knudsen hovedperson i et afsnit af »60 Minutes«, hvor seerne følger hende i toget fra Københavns Hovedbanegård til Måløv. 

De seneste to år har været en gigantisk omvæltning for Lotte Bjerre Knudsen. 

Hun er gået fra forholdsvis ukendt uden for Novo Nordisk og Danmark til at være prisbelønnet, international kendis og mediedarling og har modtaget flere store priser, som kun sjældent tilfalder en forsker, der arbejder i medicinalindustrien.

»Jeg tænker ikke så meget over det,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

»Jeg står op hver dag, fordi jeg synes, det er sjovt at gå på arbejde. Jeg lærer hele tiden noget nyt, og jeg synes, det er sjovt at være med til at tænke over, hvordan man kan gøre en forskel for mennesker med kroniske sygdomme,« tilføjer hun. 

Som alle andre Novo Nordisk-ansatte, der udtaler sig til pressen, husker Lotte Bjerre Knudsen at nævne Novo-mantraet om mennesker med kroniske sygdomme, når lejligheden byder sig. 

»Øv dig i at svare igen«

Lotte Bjerre Knudsen har i dag titel af chief scientific advisor og har siden marts i år ledet en forskningsgruppe kaldet IDEA eller Innovation & Data Experimentation Advancement.

Det er en gruppe af eksperter med forskellig faglig baggrund, som har fokus på såkaldt glp-1-hormon og andre biologier, der er vigtige for Novo Nordisks forskning.

Lotte Bjerre Knudsen har modtaget så mange priser, at hun har været nødt til at købe et glasskab til dem. 

Berømmelsen har haft den positive effekt, at der bliver lyttet til Lotte Bjerre Knudsen, og at hun har fået adgang til mennesker, hun ikke tidligere ville komme i nærheden af.

Den nye lydhørhed har hun blandt andet brugt til at tale om, hvad der skal til for, at den europæiske life science-sektor kommer på omgangshøjde med for eksempel USA.

Men for Lotte Bjerre Knudsen er det ikke kun de store politiske og videnskabelige emner, hun bruger sin berømmelse til at sætte fokus på. Hun har også erkendt, at hun kan være en rollemodel for andre kvinder inden for forskning.

»Jeg er meget begejstret for at have fået mulighed for at tale forskningskvinders sag,« siger Lotte Bjerre Knudsen, der dog aldrig selv rigtig har set det at være kvinde i forskning som et problem, der holdt hende tilbage. 

»Men når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg undervejs har modtaget nogle intellektuelle fornærmelser, som jeg nok ikke havde fået smidt i hovedet, hvis jeg var en mand,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

I dag er hun ikke i tvivl om, hvad hendes råd er til kvinder, der løber ind i fornærmende kommentarer. 

»Hvis du ikke synes, du kan sige pyt, så sig noget tilbage. Så kan du gå glad hjem fra arbejde,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

I det hele taget opfordrer hun kvinder til ikke at være bange for at tage ordet eller for at være anderledes.

Lotte Bjerre Knudsen opfordrer også til et opgør med perfekthedskulturen, som især begrænser kvinder i deres udfoldelsesmuligheder.

»Jeg synes, man skal lade være med at være så bange for at sige noget, men være nysgerrig i stedet. Hvis jeg står foran en flok, og de får mulighed for at stille spørgsmål, så er det tit mændene, der stiller det første spørgsmål,« fortæller Lotte Bjerre Knudsen.

»Nogle gange tænker man, det ville være rart, hvis der også kom nogle spørgsmål fra kvinderne,« tilføjer hun.

Hun understreger dog også, at der er brug for nogle strukturelle ændringer. Mål for kvinder i ledelse kan være én ting. Men noget af det vigtigste set med Lotte Bjerre Knudsens øjne er, at barselsorloven bliver mere ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

»Det vil være med til at øge fokus på at finde kvindelig talenter, men også være med til at udjævne lønforskelle mellem mænd og kvinder. Men det vil nok tage en generation eller to mere, før vi ser de reelle ændringer, når det handler om mænds barsel,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

Behøver ikke passe ind

I mellemtiden har Lotte Bjerre Knudsen valgt at gå foran, når det handler om at gøre, hvad man har lyst til, og endda sætte ekstra trumf på det seneste. 

»Jeg tror, den første gang, jeg stillede op i et pink jakkesæt var til et arrangement i Dansk Biotek. Det var egentlig lidt tilfældigt, at jeg begyndte at tage pink på. Det var egentlig noget, jeg havde tænkt, at jeg skulle bruge til min 60-års fødselsdag,« fortæller Lotte Bjerre Knudsen.

Det pink jakkesæt affødte et stort antal henvendelser fra især kvinder, men også mænd, som roste Lotte Bjerre Knudsen for at turde gøre noget anderledes. 

»Rigtig mange kvinder syntes, det var fedt, at nogen stillede sig op uden bare at ligne en mand. Siden er det vokset på mig til en sådan grad, at mit mellemnavn nu nærmest er pink,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

»Det er egentlig unødvendigt at forklare, men nu gør jeg det alligevel. Det er et signal om, at man kan være, hvem man har lyst til at være og lave, hvad man har lyst til. Man behøver ikke passe ind på en bestemt måde. Den bedste måde at få succes på, er at være den, man er, i stedet for at prøve at passe ind,« tilføjer hun. 

Pink var også temaet, da Lotte Bjerre Knudsen i begyndelsen af april i år trådte op på scenen i Los Angeles for at modtage årets »Breakthrough Prize«.

Breakthrough-prisen blev stiftet i 2012. Bag den står en række prominente teknologipersonligheder: Googles medstifter Sergej Brin, Meta-ejer Mark Zuckerberg og hans hustru, Priscilla Chan, den israelsk-russiske iværksætter og videnskabsmand Yuri Milner og hans hustru, Julia Milner. Også Anne Wojcicki er blandt stifterne – hun har tidligere været gift med Sergej Brin, men er i dag mest kendt for den nu konkursramte gentestvirksomhed 23andMe.

De ønskede at sætte fokus på store videnskabelige gennembrud og mente, at forskere skulle have samme mulighed for en glamourøs hyldest, som musikere og skuespillere får. Prisen er en af de økonomiske største i forskerverden.

Katy Perry og Danny DeVito

Prisen bliver kaldt forskningens Oscar og tiltrækker år efter år festklædte superstjerner fra musikken, filmens og techmilliardærernes verden – fra Christina Aquilera og Katy Perry over Kate Hudson, Rob Low, Glen Gloose og Danny DeVito til Mark Zuckerberg, Bill Gates og Jeff Bezos for blot at nævne nogle få.

Lotte Bjerre Knudsen modtog prisen i år sammen med fire andre forskere bag opdagelsen af tarmhormonet glp-1, som er udgangspunktet for Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy og diabetesmedicinen Ozempic.

Tilsammen fik forskerne tre millioner dollar eller mere end 19 millioner kroner til deling.

De fire andre var den danske professor Jens Juul Holst, de to amerikanske forskere professor Joel Habener og Svetlana Mojsov, samt den canadiske professor Daniel J. Drucker.

Habener, Mojsov og Drucker, der alle arbejdede på Massachusetts General Hospital i 1980erne, konkurrerede med Jens Juul Holst fra Københavns Universitet om at være de første til at opdage glp-1-hormonet.

Lotte Bjerre Knudsen var ansat som ung forsker i Novo Nordisk, hvor hun fik ansvaret for at gennemføre forsøg, der skulle vise, om glp-1 kunne bruges som lægemiddel.

Det skete, efter at Novo Nordisk havde sikret sig det patent, som Massachusetts General Hospital havde taget på Habener og Mojsovs opdagelse. Jens Juul Holst tog ikke patent på glp-1-molekylet, men samarbejdede til gengæld med Novo Nordisk om at udvikle molekylet til et lægemiddel.

Lotte Bjerre Knudsen bidrog særligt på to måder. For det første ved at holde stædigt fast i, at glp-1-hormonet havde potentiale som lægemiddel og hjælpe med til at finde en løsning på den store udfordring ved det naturlige glp-1-hormon, nemlig at det bliver nedbrudt i kroppen på få minutter.

Dernæst blev hun tidligt i forløbet overbevist om, at glp-1-hormonet ikke kun kunne regulere blodsukkeret hos patienter med type 2-diabetes, men at det også havde potentiale som et vægttabsmiddel. Mens Novo Nordisks ledelse undervejs var mere i tvivl om, hvorvidt det var fornuftigt at gå ind i vægttabsmedicin, stod Lotte Bjerre Knudsen fast. 

Lotte Bjerre Knudsen er glad for at have modtaget prisen som repræsentant for Novo Nordisk. 

»Jeg understreger hele tiden, at der har været mange mennesker involveret i at udvikle glp-1-lægemidler. Men selvfølgelig er jeg også personligt glad for anerkendelsen. Jeg ville da lyve, hvis ikke jeg sagde det,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

Den største pris

Det er dog ikke prisen i Los Angeles, hun er mest stolt over at have modtaget, men derimod Lasker-prisen, som også bliver kaldt den amerikanske Nobel-pris. Lotte Bjerre Knudsen modtog den prestigefyldte pris sammen med Svetlana Mojsov og professor Joel Habener.

Men i modsætning til Mojsov, der har en ph.d.-grad og en lang forskerkarriere og Habener, der har været professor ved Harvard University i årtier, har Lotte Bjerre Knudsen aldrig gjort forskerkarriere i universitetsverdenen, men udelukkende i medicinalindustrien.

Det er kun sket få gange tidligere, at Lasker-prisen er gået til en industriansat forsker. 

»Jeg er meget stolt over, at Lasker har givet mig prisen og dermed anerkender min og Novo Nordisks indsats for at udvikle medicin mod svær overvægt. Lasker anerkender det, og inkluderer mig og dermed også Novo Nordisk i deres prisuddeling. Det synes jeg selvfølgelig er meget specielt,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

Undervejs har der været en debat om, hvem der egentlig skulle have æren for at have opdaget glp-1-hormonet.

I en årrække var det primært Jens Juul Holst, Joel Habener og Daniel J. Drucker, der løb med priserne. 

Men da de tre professorer i 2021 fik den prestigefyldte Canada Gaidner Award for deres opdagelse og forskning i glp-1. Det faldt Svetlana Mojsov for brystet.

Glemte kvindelig forsker

For tilbage i 1980erne, da forskere i Boston i USA og i København kæmpede for at komme først med opdagelsen af glp-1-molekylet, var hun dybt involveret i opdagelsen af glp-1-molekylet som leder af et laboratorium, der lavede syntetiske hormoner.

Her deltog hun meget aktivt i opdagelsen af hormonet og bidrog med kritisk viden. Men det havde de tre mandlige forskere tilsyneladende glemt alt om. 

I stedet degraderede de hende i artikler, som de tre professorer skrev, til forskningsassistent eller ansat i Joel Habeners laboratorium, hvilket ikke var tilfældet.

Svetlana Mojsov valgte derfor at gå ind i kampen om sin plads – og kvindelige forskeres plads i det hele taget – i historien. Hun fik blandt andre Science og Nature til at tage historien op.

»Det handlede ikke om prisen, men om at jeg slet ikke blev nævnt som en del af historien, selvom jeg ydede meget centrale bidrag til opdagelsen. Det var, som om jeg ikke havde eksisteret,« sagde Svetlana Mojsov til Berlingske i 2023.

Siden har Svetlana Mojsov modtaget en række priser ud over Lasker-prisen og Breakthrough Prize.

Lotte Bjerre Knudsen blev først en del af udviklingen af glp-1 til medicin som ansat i Novo Nordisk nogle år senere, da opdagelsen var gjort.

»Jeg ved godt, at der har været noget med Svetlana, Jens, Dan og Joel, men jeg har holdt mig meget langt væk fra den diskussion,« siger Lotte Bjerre Knudsen.

»Mit udgangspunkt er, at videnskab, der bliver anvendt med succes, altid er et resultat af mange menneskers arbejde. Jeg synes, det er fedt, at vi er flere om at få priserne, og at kvindelige forskere bliver anerkendt for deres indsats,« tilføjer hun. 

Hun glæder sig over, at hun arbejder i industrien, fordi præmissen her er, at man hele tiden arbejder med den nyeste videnskab og lærer noget nyt, og fordi det kræver tæt samarbejde med andre om at udvikle nye lægemidler.

»Jeg synes, det er interessant at arbejde på den måde, vi gør i industrien, hvor man hele tiden arbejder rigtig meget sammen. Der er ikke så mange små kongeriger, som der måske er i den akademiske sektor,« siger Lotte Bjerre Knudsen.