Styresignalet indeholder fire elementer, hvormed praksis bringes i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse i sag C-137/23 Alsen.

Styresignalet beskriver for det første en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende fritagelse for eller godtgørelse af mineralolieafgift af leverancer af olie til brug om bord i fiskerfartøjer, jf. mineralolieafgiftslovens § 9 stk. 1, nr. 3 og stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge praksisændringen kan anvendelse af ukorrekt farvede olieprodukter ikke i sig selv, som det ellers har fremgået af Den juridiske vejledning, føre til, at der kan nægtes sådan fritagelse eller godtgørelse, når det for det første er godtgjort, at olieproduktet er anvendt til et afgiftslempet formål, og der for det andet ikke er noget, som giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Styresignalet beskriver for det andet en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende godtgørelse af mineralolieafgift af motorbrændstof til landbrugsformål mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. Ifølge praksisændringen kan anvendelse af ukorrekt farvet motorbrændstof ikke i sig selv, som det ellers har fremgået af Den juridiske vejledning, føre til, at der kan nægtes godtgørelse for motorbrændstoffet, når det for det første er godtgjort, at olieproduktet er anvendt til et afgiftsgodtgørelsesberettiget formål, og der for det andet ikke er noget, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Styresignalet beskriver for det tredje en praksisændring og muligheden for genoptagelse i sager om fremstilling af varme, hvor ukorrekt farvet olie, der er afgiftsbelagt som motorbrændstof, er anvendt til procesformål. Ifølge praksisændringen kan der i denne situation ikke nægtes afgiftsgodtgørelse, når det for det første er godtgjort, at olieproduktet er anvendt til et godtgørelsesberettiget formål, og der for det andet ikke er noget, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Styresignalet beskriver for det fjerde en praksisændring og muligheden for genoptagelse i sager om anvendelse af farvede produkter til andre formål end de formål, der er nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse 2023-08-25 nr. 1126 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum. Ifølge praksisændringen kan anvendelse af farvet olie til formål, udover dem der er nævnt i bekendtgørelsen, ikke i sig selv føre til, at der kan nægtes godtgørelse af afgift, når det for det første er godtgjort, at olieproduktet er anvendt til et afgiftslempet formål, og der ikke er noget, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Uanset ovenstående er det fortsat en forudsætning for, at der kan ydes godtgørelse, at der foreligger fornøden dokumentation i overensstemmende med de gældende regnskabs- og dokumentationsbestemmelser i bekendtgørelse 2023-02-10 nr. 153 om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (dokumentationsbekendtgørelsen)

Spørger fraflyttede Danmark i 2004, og bosatte sig i Storbritannien. Mens Spørger boede i Storbritannien, erhvervede han en lejlighed i Danmark i 2011. Det er en lejlighed uden bopælspligt, der er anvendt som ferielejlighed.

Skatterådet fandt, at Spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2018, da han havde haft bopæl i Danmark fra 2011 og fra 2018 ophold her, der ikke havde karakter af "ferie eller lignende", idet hans deltagelse i bestyrelsesmøder her i landet måtte betragtes som personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Skatterådet fandt endvidere, at Spørger ud fra en samlet konkret vurdering i perioden fra 2018 til april 2024 måtte anses for at have haft de stærkeste økonomiske og personlige interesser til Storbritannien, og at han derfor har haft midtpunktet for sine livsinteresser der.

Spørger, som ydede service vedrørende ventilationsanlæg, ventilationsrens inkl. mekanisk rensning af ventilationskanaler, indregulering af ventiler samt mindre reparationer af ventilationsanlæg i private boliger, ønskede at få bekræftet, at arbejdsløn i forbindelse med disse ydelser kunne omfattes af servicefradraget eller fradrag for grøn istandsættelse (håndværkerfradraget) ifølge ligningslovens § 8 V.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at arbejdsløn for udførsel af service vedrørende ventilationsanlæg, ventilationsrens inkl. mekanisk rensning af ventilationskanaler og indregulering af ventiler var omfattet servicefradraget eller fradrag for grøn istandsættelse i ligningslovens § 8 V. De beskrevne ydelser kunne ikke anses som almindelig dagligdags rengøring, der var omfattet af i bilag 1, pkt. A, til ligningsloven. Ydelserne kunne heller ikke anses for at være installation, reparation eller forbedring af ventilation, som nævnt i bilag 1, pkt. B, til ligningsloven.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at arbejdsløn i forbindelse med spørgers reparationer af ventilationsanlæg var omfattet af reglerne om håndværkerfradrag i ligningslovens § 8 V.

Spørger, som tilbød servicering af luft til luft- og luft til vand-varmepumper, ønskede afklaret, hvorvidt denne service kunne omfattes af servicefradraget eller af fradrag for grøn istandsættelse (håndværkerfradraget) ifølge ligningslovens § 8 V. Herudover ønskede spørger at få bekræftet, at de konkrete beløb i typiske udgifter inkl. moms til spørgers service kunne anses for at være fradragsberettiget.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers service vedrørende varmepumperne var omfattet af servicefradraget i ligningslovens § 8 V, da denne service ikke kunne anses som værende almindelig dagligdags rengøring.

Derimod kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers service vedrørende varmepumperne var omfattet af fradraget for grøn istandsættelse i ligningslovens § 8 V, eftersom de oplistede ydelser i bilag 1, pkt. B, til ligningsloven alene kunne anses som eksempler på ydelser, der var omfattet. Service på varmepumperne kunne derfor anses for at være omfattet af håndværkerfradraget.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at de konkrete beløb i typiske udgifter inkl. moms kunne anses for fradragsberettiget som arbejdsløn efter ligningslovens § 8 V. Dette blev begrundet med, at materialeudgifterne og lønudgifterne til planlægning og koordination måtte anses som værende minimale.

Der blev stillet en række spørgsmål om den afgifts- og momsmæssige behandling af Spørgers påtænkte disposition om at udbyde både ladeløsning og levere elektricitet til sine private elbilkunder. Dette kunne både være samtidig eller kun ved ladeløsning.

Spørgsmål 1-4 omhandlede afgiftsspørgsmål, om Spørger kunne opnå tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer (herefter særordningen), af elforbruget til opladning af kundernes elbiler.

Spørgsmål 5-8 omhandler momsspørgsmål, om Spørger havde ret til momsfradrag af afgiften af elektricitet anvendt i kundens ladestander, når udgiften var afholdt af kunden, og om hvornår Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden kunne anses for en rabat efter bestemmelsen i momslovens § 27, stk. 4.

Skatterådet kan i spørgsmål 1 bekræfte, at Spørger kunne opnå tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler af elforbruget til opladning af kundernes elbiler, forudsat Spørger opfyldte alle betingelser i bestemmelsen. Det var videre en betingelse for tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen, at Spørger kunne godtgøre, at der var svaret fuld elafgift af den mængde elektricitet, som tilbagebetalingen vedrørte.

Skatterådet kunne i spørgsmål 2 bekræfte, at Spørger som ladestanderoperatør, der havde modtaget tilbagebetaling af elafgift efter § 21 i særordningen, ikke var forpligtet til at videregive den tilbagebetalte elafgift til de elbilkunder, som tilbagebetalingen vedrørte, da det hverken af ordlyden i § 21 i særordningen eller forarbejderne hertil, var fastsat som betingelse for tilbagebetaling af elafgift, at den efterfølgende skulle videregives til elbilkunden.

Skatterådet afviste at besvare spørgsmål 3, da spørgsmålet ikke vedrørte den afgiftsmæssige virkning af en konkret foretaget eller påtænkt disposition.

Skatterådet kunne i spørgsmål 4 bekræfte, at bimåleren, nævnt under spørgsmål 3, skulle opfylde de krav til målere, der fremgik af styresignal SKM2024.555.SKTST der var indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.14.5 for at være berettiget til godtgørelse efter § 21 i særordningen, således elmåleren i ladestanderen skulle have en sådan karakter, at dens måling kunne dokumentere den forbrugte afgiftspligtige elektricitet for hvilken, der søgtes om afgiftsgodtgørelse efter særordningen.

For så vidt angik spørgsmål om moms, kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke havde ret til momsfradrag af afgiften af elektricitet anvendt til opladning af elbil afholdt af kunden, jf. momslovens § 37, stk. 1. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden ikke kunne anses for en rabat knyttet til levering af elektricitet til kunden af en ekstern leverandør, idet betingelserne i momslovens § 27, stk. 4, ikke var opfyldt.

Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørgers tilbagebetaling af elafgiftsgodtgørelse til kunden kunne anses for en rabat knyttet til både Spørgers levering af drift og vedligeholdelse af ladestander og til Spørgers levering af elektricitet til kunden, jf. momslovens § 27, stk. 4. Skatterådet fandt i den forbindelse, at det ikke havde betydning, at levering af elektricitet til kunden blev foretaget af et selskab, der var fællesregistreret med Spørger, idet selskaber der var fællesregistreret kunne anses for samme afgiftspligtige person jf. momslovens § 47, stk. 4.

Skatteyder er en person, der i en årrække ejede flere danske selskaber. Skatteankenævn X stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser vedrørende beskatning af skatteyder af overførsler og hævninger fra selskaberne samt møde- og rejseudgifter, men Skatteankenævnet underkendte Skattestyrelsens beskatning af udeholdt omsætning, da Skattestyrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den udeholdte omsætning var tilgået skatteyder. Det er Skatterådet opfattelse, at skatteankenævnets afgørelse er i utvivlsom modstrid med fast domstolspraksis om, at når det først er konstateret, at selskabet har udeholdt omsætning, er det skatteyder, der skal bevise, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået skatteyder. Skatterådet ændrer derfor skatteankenævnets afgørelse til beskatning af udeholdt omsætning i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse.

Sagen angik, om der kunne opkræves registreringsafgift for et ATV-køretøj (All Terrain Vehicle), der oprindeligt var blevet indregistreret som en traktor uden betaling af afgift.

Sagen udsprang af, at Motorstyrelsen traf afgørelse om opkrævning af registreringsafgift af det omhandlede ATV-køretøj, idet politiet havde standset ATV-køretøjets registrerede ejer, mens han benyttede en nøgle, som ophævede køretøjets hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

Landsskatteretten vurderede ikke, at brugen af en nøgle, der øgede køretøjets maksimale hastighed, i sig selv var en ombygning. Landsskatteretten havde fundet, at køretøjet slet ikke skulle have været indregistreret som en traktor ved første indregistrering.

Retten fandt (3 dommere), at ATV-køretøjet korrekt var blevet indregistreret som en traktor uden opkrævning af registreringsafgift, men at anvendelse af nøglen, der ophævede den elektroniske hastighedsbegrænsning, medførte, at ATV-køretøjet måtte anses for konstrueret til en hastighed af over 40 km/t og derfor ikke længere opfyldt færdselslovens definition for at være en traktor. Køretøjet var på standsningstidspunktet derimod et motorkøretøj, som er afgiftspligtigt.

Spørger er en person, der ejer hele kapitalen i et anpartsselskab. Selskabet lånte i 2021-2024 i alt ca. 1,5 mio. kr. til spørgers hustrus anpartsselskab for at finansiere selskabets drift, herunder primært til aflønning af spørgers hustru, som arbejdede i selskabet. Skatterådet bekræfter, at lånene ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Spørgerne er tre brødre og deres holdingselskaber, der hver ejer en tredjedel af H1 P/S. Det påtænkes at lade hver familiegren stifte et nyt familieholdingselskab, der herefter stifter et fælles mellemholdingselskab. Spørgernes holdingselskaber vil herefter overdrage hver deres tredjedel af H1 P/S til det fælles mellemholdingselskab. Købesummen berigtiges med et gældsbrev til holdingselskaberne, der samtidig får pant i de overdragne ejerandele. Skatterådet bekræfter, at holdingselskaberne kan yde sælgerfinansiering med købesummen ved overdragelse af kapitalandelene i H1 P/S ved generationsskiftet, uden at ejerne beskattes heraf som udbytte efter ligningsloven § 16 A eller § 16 E.

Spørger var omfattet af EU's CO₂-kvotesystem. CO₂-kvoter kunne modtages gratis, kunne handles og anvendes som afregning for udledning af CO₂ i forbindelse med Spørgers virksomhed. CO₂-kvoter er omfattet af afskrivningslovens § 40 A, hvorefter fortjeneste eller tab skulle medregnes i den skattepligtige indkomst. Spørger påtænkte at pantsætte nogle af sine CO₂-kvoter, som sikkerhed for en øget kreditramme under en eksisterende rammeaftale for derivathandel. Pantsætning ville ske som håndpant.

Skatterådet kunne bekræfte efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger, at der ved sikkerhedsstillelsen ikke skete afståelse af CO₂-kvoter. Der var herved henset til, at aftalen ikke indeholdt en udveksling af betaling i forbindelse med pantsætningen, men alene gav mulighed for større kreditramme inden for en allerede indgået aftale, at pantsætningen vedrørte en på forhånd fastsat periode, hvorefter Spørger var berettiget til at få samme antal CO₂-kvoter retur og at CO₂-kvoterne alle havde samme værdi og samme anvendelsesmulighed. Der var således tale om ensartede aktiver, hvor prisrisikoen forblev hos Spørger, ligesom der var henset til den indbyrdes sammenhæng mellem dispositionerne og forpligtelserne. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at det ikke gjorde nogen forskel, hvordan CO₂-kvoterne var erhvervet, herunder at panthaver kunne handle kvoterne, mens de var i panthavers besiddelse, idet panthaver var forpligtet til at levere dem tilbage.

Spørger er partner i en rådgivningsvirksomhed, der drives som et anpartsselskab. Det påtænktes at omdanne virksomheden til et partnerselskab med syv deltagere, som hver skal eje 14,29 procent.

Alle deltagerne i partnerselskabet vil have én stemme på generalforsamlingen. På baggrund af deres anciennitet vil partnerne blive indplaceret på et bestemt "step" i virksomheden. Denne placering vil være afgørende for størrelsen af deltagernes overskudsandel, deres hæftelse samt det beløb, som de vil være forpligtet til at have indestående i partnerselskabet. Bestyrelsen vil skulle bestå af tre medlemmer. Kun partnere på "step" 6-10 vil blive medlemmer af bestyrelsen, medmindre det er nødvendigt at vælge deltagere på lavere trin for at gøre bestyrelsen fuldtallig. Der er på tidspunktet for indgivelse af anmodningen om bindende svar tre deltagere på "step 6" eller højere. Spørger er på "step 1". Den deltager i partnerselskabet, der har stiftet virksomheden, har ret til at udpege ét medlem af bestyrelsen, hvilket vil kunne være ham selv. Han vil have vetoret i forhold til visse overordnede beslutninger. For så vidt angår de øvrige deltagere, herunder Spørger, vil to partnere være tilstrækkeligt til at blokere sådanne beslutninger.

Skatterådet bekræftede, at Spørgers indkomst fra partnerselskabet kunne anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette begrundtes med, at Spørger vil få betydelig indflydelse på de overordnede beslutninger i partnerselskabet, at hans økonomiske risiko vil overstige, hvad der er sædvanligt i et lønmodtagerforhold, og at hans indkomst i alt væsentligt afhænger af partnerselskabets indtjening.

Spørger påtænkte et etablere et fællesskab med deling af VE-fremstillet elektricitet, De enkelte VE-anlæg ville være ejet af elproducenten, og medlemmerne i energifællesskabet ville hverken direkte eller gennem ideelle andele have et ejerskab til de enkelte VE-anlæg.

VE-elektriciteten ville ikke blive delt eller leveret fysisk til de øvrige medlemmer af fællesskabet, og delingen af VE-elektriciteten ville opgøres via et virtuelt målerpunkt.

Spørger havde anmodet Skatterådet om at bekræfte, at elektricitet fremstillet på et VE-produktionsanlæg og som kun beregningsteknisk ved et virtuelt målerpunkt blev leveret til og forbrugt af medlemmerne af det påtænkte energidelingsfællesskab, kunne fritages for afgift efter elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på dette spørgsmål, da betingelserne i bestemmelsen om sammenfald mellem elproducent og forbruger og om direkte forbrugt ikke kunne anses for opfyldte.

Betingelserne for at lade to selskaber sambeskatte var ikke opfyldt, idet selskaberne ikke efter selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1 (dagældende), på noget tidspunkt havde tilhørt samme koncern, selvom det ene selskab (A) havde købt samtlige aktier i det andet selskab (B) fra et tredje selskab (C). Landsretten lagde bl.a. vægt på, at selskab (C) samtidig med salget af aktierne i selskab (B) påtog sig en ubetinget pligt til at tilbagekøbe aktierne i selskab (B) fra selskab (A), og at selskab (A) ikke udøvede en bestemmende indflydelse over selskab (B). Selskab (A)’s anskaffelse og salg af aktierne i selskab (B) var derfor i skattemæssig henseende sammenfaldende. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet. 

Det ultimative moderselskab i en koncern og administrationsselskab, B Holding ApS, havde tilvalgt international sambeskatning, der som udgangspunkt var bindende i 10 år. Et datterselskab til B Holding ApS afstod sine aktier i H1, hvorved B Holding ApS mistede sin bestemmende indflydelse i H1 og den underliggende koncern med udenlandske selskaber. Aktierne i H1 blev afstået til en fysisk person (A, far), som umiddelbart herefter afstod aktierne til sin søn (B). Både far og søn havde før ovennævnte aktieafståelse kapitalandele i den pågældende koncern. Som følge af aktieafståelsen opnåede sønnen direkte bestemmende indflydelse i H1.

Skatterådet bekræftede ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, at den fulde genbeskatningsforpligtelse ved international sambeskatning ikke blev udløst som følge af afståelsen af aktierne i H1 først til faren og derefter til sønnen, idet H1 var udpeget som nyt administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5. H1 blev som følge af ovennævnte afståelser af aktier ultimativt moderselskab for koncernen.

Skatterådet kunne vedrørende spørgsmål 3 ikke bekræfte, at H1 som udpeget nyt administrationsselskab indtrådte i bindingsperioden for B Holding ApS. Transaktionerne, hvorved H1 blev ultimativt moderselskab og udpeget som nyt administrationsselskab, blev ikke anset for omfattet af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 3, 5. pkt., hvorefter udvidelse eller mindskning af sambeskatningskredsen ikke påvirker bindingsperioden. Transaktionerne blev derimod anset for omfattet af selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5, hvorefter der indtrådte fuld genbeskatning, hvis administrationsselskabet ikke længere indgik i koncernen, medmindre der var udpeget et nyt administrationsselskab. Ved udpegning af nyt administrationsselskab fandt reglerne om tilvalg af international sambeskatning anvendelse, herunder bindingsperioden på 10 år.

Spørgsmål 4 blev besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse", idet det blev præciseret, at det tidligere administrationsselskabs betaling til det nye administrationsselskab vedrørende overførte forpligtelser kun var uden skattemæssige konsekvenser for betaleren og modtageren, hvis betalingen svarede beløbsmæssigt til den overførte forpligtelse. Ved skift af administrationsselskab skulle rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab, og det tidligere administrationsselskab skulle forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de overførte forpligtelser.

Det tidligere administrationsselskab, B Holding ApS, indfriede (betalte) sin betalingsforpligtelse vedrørende overførte forpligtelser allerede på tidspunktet, hvor H1 blev udpeget som nyt administrationsselskab. Betalingen skete som afståelse af et skattekoncerntilgodehavende svarende til fuld genbeskatning. På betalingstidspunktet var det usikkert, om der ville indtræde genbeskatning og i hvilket omfang, hvorfor betaling svarende til fuld genbeskatning kunne være større end den overførte forpligtelse, hvis der indtrådte genbeskatning.

Skatterådet bekræftede ved besvarelsen af spørgsmål 5, at det tidligere administrationsselskab, B Holding ApS, efter udpegning af H1 som nyt administrationsselskab og betaling vedrørende overførte forpligtelser ikke hæftede for genbeskatningsforpligtelsen.

Spørger ønskede bekræftet, at der ikke skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af 6 daddelprodukter med forskellig smag.

Skatterådet bekræftede, at produkt 1-6 ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produkt 7 ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9. Skatterådet fandt, at produktet havde et karaktergivende indhold af lakrids og anså produktet for værende omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Spørger ønskede bekræftet, at der ikke skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af 6 daddelprodukter med forskellig smag.

Skatterådet bekræftede, at produkt 1-5 ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produkt 6 ikke var omfattet af det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-9. Skatterådet fandt, at produktet havde et karaktergivende indhold af lakrids og anså produktet for værende omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2.