Godeftermiddag!

Vi er nået til weekenden efter endnu en hæsblæsende uge i international politik og i dansk erhvervsliv. 

Inden du går på weekend, får du her Berlingske Business' bedste bud på dagens vigtigste erhvervshistorier og tre uundværlige fra Berlingske Business.

Vi begynder med dagens store samtaleemne, topchefskiftet i Ørsted.

Rigtig god weekend!

1: »Han trådte til lige ved foden af Alpe d'Huez med en cykel, hvor kæden var hoppet af«

Hvis nogen havde troet, at nyheden fredag morgen om, at Mads Nipper stopper som topchef i det statsejede, børsnoterede havvindudviklingsselskab Ørsted og overlader roret til den nuværende finansdirektør Rasmus Errboe, ville resultere i store kursudsving, er de blevet skuffede. 

Fredag eftermiddag var den hårdt prøvede aktie nemlig blot steget med omkring én procent. 

Til gengæld har analytikere og investorer haft travlt med at kommentere den 58-årige topchefs afgang. 

»Det er ret trist, for jeg synes ikke, at Mads Nipper har gjort det dårligt. Han er en dygtig topchef, men det har bare været en benhård bjergetape. Han trådte til lige ved foden af Alpe d’Huez med en cykel, hvor kæden var hoppet af,« siger partner og investeringsstrateg i ArthaScope Lars Hytting til Finans.

Han mener dog, at det er positivt, at Ørsted nu viser handlekraft ved at skifte topchef. 

I Børsen er erhvervskommentator Niels Lunde anderledes kontant og konstaterer, at tiden er løbet fra topchefer som Mads Nipper, der er god til at kommunikere et formål. Tiden kræver ifølge ham en ny generation af topchefer, der har »styr på maskinrummet«.

Her på Berlingske mener erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen, at man »i høj grad kan diskutere, hvem der skal have ansvaret for Ørsteds nedtur«, og at pilen ikke nødvendigvis peger på Mads Nipper. 

»De massive nedskrivninger og tab på især de nordamerikanske vindaktiviteter afspejler beslutninger truffet af forgængeren Henrik Poulsen og sådan set også den nuværende bestyrelsesformand Lene Skole, som også er topchef i Lundbeckfonden,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Han mener, at det var en fejl ikke at ansætte en person som topchef i Ørsted med dyb indsigt i energi- og havvindmarkederne.

»Nipper kom til Ørsted fra jobbet som topchef i Grundfos og var før det med til at trække LEGO ud af en livstruende krise,« siger erhvervskommentatoren.

Du kan læse mere om den nye topchef Rasmus Errboe længere nede i nyhedsbrevet.

#2: Regeringen finder milliarder af skattekroner til at genstarte Danmarks storstilede planer for havvind og brint

Vi bliver i den del af energibranchen, hvor Ørsted opererer, for fredag offentliggjorde regeringen en plan, som skal sætte nyt liv i kulsejlede havvindplaner i Danmark og fastholde et sats på produktion af grøn brint.

Regeringen vil have et brintrør fra Tyskland til Esbjerg og arbejder for et nyt havvindudbud oven på vinterens udbudsflop. Derudover åbner regeringen for at give statsstøtte til havvind igen, skriver Finans.

Det er ifølge Finans en markant kovending i forhold til regeringens hidtidige strategi, hvor alt skulle bygges på markedsvilkår. Men efter at et stort havvindudbud kollapsede i december, understreger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) nu, at havvind er helt afgørende for at løse problemerne med Europas svækkede konkurrencekraft, som lige nu optager den politiske debat i hele EU.

»En af vejene til et stærkt Europa og et stærkt Danmark er, at vi er i stand til at producere mere af den energi, vi har behov for, selv. Og vindenergi kan hjælpe os med at nå det mål,« siger Lars Aagaard ifølge Finans.

Regeringen vil blandt andet bruge otte milliarder kroner på at etablere brintrør fra Esbjerg til Tyskland, selvom Lars Aagaard erkender, at det er en risikabel investering og over for Finans kalder det et »grønt industripolitisk sats«.

Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen, der har haft en travl fredag, har også gjort sig nogle tanker om regeringens kovending på havvindområdet. 

»Det er en grundlæggende forandring i fortællingen om, hvordan denne her grønne omstilling skal foregå, nemlig at den ikke er gratis. Den koster penge,« siger Thomas Bernt Henriksen.

#3: Nvidia-boss Huang Jensen til hastemøde med Donald Trump i Det Hvide Hus

Og så tager vi et stort spring over på den anden side af Atlanten, hvor USAs nye præsident ikke ligefrem spilder tiden.

Ifølge Reuters og en række andre nyhedsmedier mødes Donald Trump nemlig med Nvidias topchef og stifter Jensen Huang i Det Hvide Hus fredag.

Det sker efter, at der har været oplysninger fremme om, at Trump-regeringen undersøger nye måder at begrænse salget af de efterspurgte superchip til hurtig behandling af store mængder data ved hjælp af kunstig intelligens (ai).

Der er endnu ikke kommet detaljer om mødet ud endnu, men onsdag kunne Reuters fortælle – baseret på tre anonyme kilder – at Trump-regeringen vil lægge begrænsninger på salget af Nvidias H20-chip designet til det amerikanske marked. 

Mødet og planerne om eksportbegrænsninger kommer efter bekymringer for, om Kina er ved at indhente USA, når det handler om udvikling af kunstig intelligens. Kinesiske DeepSeek lancerede for nylig en gratis kunstig intelligens-assistent, som bruger mindre data og er betydeligt billigere i brug end amerikanske modeller. 

På få dage er DeepSeek blevet den mest downloadede app i Apples App Store store og har barberet i størrelsesordenen én milliard kroner af værdien af amerikanske teknologiaktier, skriver blandt andre US News.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Glem alt om folketingsvalg i 2025 – Mette Frederiksen får alt for travlt med at redde Europa

Danmark har et stort og konkret ansvar for, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens skræmmende ambitiøse plan for EU overhovedet bliver til noget. Der er meget på spil.

Læs Thomas Bernt Henriksens kommentar her.

B: Han skal stå i spidsen for en af Danmarks allerstørste giganter. Men i offentligheden er han et relativt ubeskrevet blad. Her er Ørsteds nye topchef

Ørsted har fået en ny mand i front. Berlingske tegner et portræt af den relativt ukendte tiltrædende topchef, der nu skal stå i spidsen for milliardforretningen. Og det er en stor opgave, der venter Rasmus Errboe, lyder det fra flere analytikere.

Læs artiklen her.

C: Så dyrt kan det blive for dig og din familie med de øgede forsvarsudgifter: »Tallene taler nærmest for sig selv«

Økonomer taler om et reelt paradigmeskift i dansk økonomi, hvis yderligere milliarder af kroner skal skaffes for at styrke Forsvaret. Nye tal kaster lys over, hvor stor regningen kan blive for danskerne, hvis en såkaldt »krigsskat« indføres.

Læs og se skemaet i bunden af artiklen.

Ryanair har taget konsekvensen af den nye passagerafgift, der lægger op til 50 kroner oven i billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.

Luftfartsselskabet lukker sin base i Billund og nedlægger sine to ruter til og fra Aalborg.

- Vi er meget skuffede over at måtte lukke vores base med to fly i Billund og vores forretning i Aalborg fra slutningen af marts.

- Men vi har ikke noget andet valg, efter at den danske regering har truffet en kortsigtet beslutning om at indføre en skadelig passagerafgift fra januar i år, hedder det i en pressemeddelelse.

Her forklarer selskabet også, at det ikke er lykkedes at indgå en ny og konkurrencedygtig aftale med Billund Lufthavn.

Ryanair skiver i meddelelsen, at passagerafgift er skyld i, at Danmark foruden de to fly mister 1,7 millioner udbudte sæder og 32 ruter oven i de investeringer og job, der afhænger af de lukkede afgange.

De ansatte på basen i Billund er blevet orienteret om lukningen og er blevet tilbudt job andre steder i organisationen.

I Billund Lufthavn havde Jesper Klausholm, direktør for ruteudvikling, marketing og kommunikation, fredag eftermiddag ikke fået besked fra Ryanair om, hvad lukningen af basen får af betydning for ruterne.

Ryanair fylder i dag 25 procent af trafikken i lufthavnen, og har efter planen 24 ruter fra Billund i sommerprogrammet.

- Det er hverdagskost, at ruter åbner og lukker, men ikke at 24 ruter potentielt kan blive berørt, siger han.

I Aalborg Lufthavn har Ryanair i dag to ruter - en sommerrute til Girona i Spanien og en rute til London med ugentlige afgange hele året. De lukker nu.

- Vi har været forberedt på, at de ville lukke ned. Vi er ikke i stand til som lufthavn at kompensere dem for den passagerafgift, der bliver indført, siger Niels Hemmingsen, lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn.

Ryanair skriver i meddelelsen, at man i stedet vil flytte kapaciteten og baserne til andre lufthavne, hvor der ikke er en særlig afgift på flyrejser.

Det gælder blandt andet lande som Sverige, Ungarn og Italien.

Ryanair tilbyder foruden Billund og Aalborg også afgange fra Aarhus og København.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvordan nedskæringerne påvirker udbuddet fra disse to lufthavne.

Ryanair er Europas største luftfartsselskab, målt på antal passagerer. Selskabet, der satser på lavprisrejser i Europa, transporterede sidste år knap 200 millioner passagerer.

Selskabet er det tredjestørste i Københavns Lufthavn efter SAS og Norwegian. Knap hver tiende af de 29,9 millioner passagerer fløj fra Kastrup med det irske selskab sidste år.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S), der er ansvarlig for passagerafgiften, "undrer" sig over Ryanairs begrundelse for udmeldingen.

- Passagerafgiften betyder, at en typisk flybillet til en destination i Europa, hvor Ryanair opererer, bliver 30 kroner dyrere. Det mener jeg, er en overkommelig pris for at medvirke til den grønne omstilling af luftfarten.

- Det mener Ryanair åbenbart ikke. Det må jeg som skatteminister tage til efterretning, siger Stoklund i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

»Viel Geschrei und Wenig Wolle.«

Meget skriveri og kun lidt uld, eller for at citere titlen på det berømte skuespil af William Shakespeare: »Stor ståhej for ingenting«.

Måske vil vi om nogle år se tilbage på vinteren 2025 og tænke, at det gik, som det plejer, nemlig at alle himlede op forgæves, at Trumps påståede revolution af det amerikanske samfund blev en fuser, og at Europas ambitioner om at få brudt fornemmelsen af politisk og økonomisk opløsning igen løb ud i sandet.

Vi er nødt til at pakke kynismen ned og vise ydmyghed i betragtning af størrelsen på de problemer og kløfter, som Europa, EU og Danmark står overfor. Vi ved reelt ikke, om det måske mod forventning faktisk vil lykkes at genskabe den dynamik i Europa, som prægede 1980erne og 1990erne eller tiden efter Anden Verdenskrig. 

Vi ved, at Donald Trumps angreb på den globale økonomiske og politiske arkitektur betyder, at Europa ikke kan sidde og trille tommelfingre; det har vi allerede gjort alt for længe, mens EU og vi selv har hittet på al mulig ny regulering.

Vi kan denne gang heller ikke løbe fra Danmarks helt konkrete ansvar for at bidrage til at redde Europa. 

Ikke alene er Danmark et af 27 medlemmer af EU, med en bomstærk økonomi og store dokumenterede reformgevinster. 

I andet halvår af 2025 har Danmark tillige EU-formandskabet. 

Ursula von der Leyen må være dybt taknemmelig for, at størstedelen af den byge af initiativer, hun onsdag præsenterede i sit omfangsrige og skræmmende ambitiøse konkurrencekompas, skal lanceres, mens Polens premierminister og EUs tidligere præsident Donald Tusk og statsminister Mette Frederiksen er EU-formænd. 

Der skal nok være dem, der siger, at det at være formand for EU er en post uden særlig betydning. Det er forkert. EU-skeptiske Danmark havde under statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2002 formandskabet for EU, hvor den største udvidelse af EU med landene i Øst- og Centraleuropa fandt sted. 

Politologerne er i dag ikke i tvivl om, at Danmarks beslutning om at gøre udvidelsen til en prioritet for sit formandskab endte med at gøre en forskel for ekspansionsforhandlingerne. 

Tusk og Frederiksen vil gøre alt, hvad de kan, for at fremme Leyens projekt. Så meget, at man ærligt må stille spørgsmålet, om ikke den danske statsministers pligtfølelse forbyder hende at udskrive folketingsvalg i 2025. Det vil nemlig fjerne opmærksomheden fra at løse en kolossal vigtig opgave i EU for slet ikke at tale om den hjemlige opgave med at få skub i den danske oprustning og finansieringen af den. 

Så har vi ikke engang nævnt kommunalvalget til efteråret.

Det er helt i orden for hende at tvivle. 

Realiseringen af det indre marked i 1992 og den fælles mønt i 1999 viser imidlertid, at Europa kan træffe beslutninger af stor økonomisk rækkevidde. Omvendt illustrerer Draghi-rapportens dybt nedslående analyse af EUs problemer med at skabe velstand, at fortidens resultater ikke har gjort EU i stand til at følge med USAs og Kinas velstandsudvikling.

Den tyske EU-Kommissionsformand og tidligere tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen gør et ærligt forsøg på at matche udfordringerne med konkrete planer i sit konkurrencekompas.

»Det er en helt ny tilgang, som efter min bedste overbevisning ikke er set før,« siger professor Niels Thygesen ved Københavns Universitet til Berlingske. 

Han var ikke bare indtil for nylig formand for EUs finanspolitiske vagthund, men anses for en af euroens fædre, som medlem af Delors-komiteen i 1988-1989. Man finder ikke et menneske i Danmark med større indsigt i Europa.

Hvis man er i tvivl om, hvor store Leyens planer egentlig er, skal man bare lytte til Thygesen, som også leverer en indsigt i, hvad det faktisk er, Leyen forsøger:

»Det er i virkeligheden en byttehandel. EU lemper krav og regulering, men til gengæld skal flere store beslutninger træffes fra centralt hold,« siger Niels Thygesen til Berlingske.

Vi har været vant til, at der var store projekter i EU, men så havde de normalt en samlet titel, eksempelvis det indre marked eller Den Økonomiske og Monetære Union. Denne gang lancerer von der Leyen omkring 50 væsentlige udspil over det næste par år, hvoraf op mod 40 vil blive præsenteret i 2025. Det er helt og aldeles uhørt. 

Tæller man dem mere omhyggeligt op, skal 22 udspil konkret præsenteres, mens Donald Tusk er EUs formand, og 11, mens Mette Frederiksen er formand. Yderligere syv udspil skal præsenteres i løbet af 2025 og kan således både ramme Tusk og Frederiksen. 

Man kan med god ret frygte, at det går med Leyens plan som med Vielgeshrey i Ludvig Holbergs komedie »Den Stundesløse«:

»For lutter Mengde af Forretninger har jeg intet kundet forrette i Dag.«

Der skal prioriteres, og det skal ske på en måde, som er med til at understøtte den gryende begejstring for projektet i erhvervslivet, og som måske tilmed skaber en vis medvind i de europæiske befolkninger. Her er mit bud på nogle af de allervigtigste elementer i konkurrencekompasset:

1. Opgør med regulering og bæredygtighedsrapportering

Von der Leyen vil rulle 25 procent af reguleringen tilbage og 35 procent af reguleringen for små virksomheder. I alt skal der løftes byrder af erhvervslivet for 275 milliarder kroner, hvilket med Danmarks andel af EUs BNP svarer til cirka seks milliarder kroner i byrdelettelser herhjemme. Helt konkret vil EU-Kommissionen bremse store virksomheders mulighed for at påtvinge underleverandører regulering, når rapporteringen om bæredygtighed drypper nedad i værdikæden. EU går i sit udspil længere end først antaget.

2. Realisering af det indre marked

Det indre marked er aldrig blevet gjort færdigt, hvilket efterlader det enorme europæiske marked fragmenteret. Selvfølgelig skal det fikses.

3. En europæisk opsparings- og investeringsunion samt et fælles værdipapirmarked

Europa har aldrig magtet at bygge et indre finansielt marked med nogen dybde. Von der Leyen slog allerede i sin tale ved Davos-mødet fast, at Europa sender 2.000 milliarder kroner til især USA, fordi der mangler markeder at investere i. Engang var det et problem, at London var et finansielt centrum, for derfor havde briterne ingen interesse i at fremme skabelsen af et dybere finansielt marked i euroområdet, fordi det ville betyde, at børserne i Paris, Frankfurt eller Milano kunne udvikle sig til rivaler for London. Det problem er væk med Brexit.

Lad os være ærlige. Det er en enorm og svær opgave, hvor bankerne og nationalt forankrede finansielle markeder kan blive en barriere for at skabe en finansiel union. Vi har i Danmark stadig et forhold til vores egen fondsbørs, hvor de største danske virksomheder er noteret, for slet ikke at tale om, at Danmark er domineret af danske banker, dansk realkredit og vores insisteren på at bevare kronen.

4. Billig energi og grøn omstilling.

EU-Kommissionen vil forbinde vækst, konkurrenceevne og grøn omstilling. Udspillene går under navne som Clean Industrial Deal, Affordable Energy Action Plan og Circular Economy Act. Kernen er, at europæiske virksomheder har energiomkostninger, som er flere gange højere end amerikanske og kinesiske virksomheders, hvilket hæmmer Europas konkurrenceevne.   

5. Her er EUs 28. medlem – virksomheder uden nationale pas

Tanken er radikal, nemlig at åbne for, at innovative virksomheder får nytten af ens og harmoniserede EU-regler på tværs af alle 27 lande. Det gælder konkurslov, erhvervslovgivning, arbejdsmarkedslovgivning og skatter. EU har valgt det kryptiske navn »a 28th legal regime«. Det ligner integration ad bagdøren, hvor ideen om at skabe innovation og dynamik skal ske via EU i stedet for nationalt. 

Det er temmelig radikalt. Når man tænker på, hvor meget vi i Danmark går op i vores nationale regler om løn, arbejdsmiljø og alt muligt andet. Man kan forestille sig alle mulige nationale protester med hensyn til udspillet om 28-regimet. At det uomtvisteligt ville være godt for Europas økonomi og virksomhederne, er der imidlertid ingen tvivl om.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Rasmus Errboe er måske ikke det første navn, der kommer i hu, når det kommer til danskere i erhvervslivets absolutte top.

Ikke desto mindre skal han nu stå i spidsen for en af landets største virksomheder.

Igennem de seneste 12 år er den jurauddannede jyde kravlet til tops i energikæmpen Ørsted.

Og efter år med kurstæsk og forliste energiprojekter venter der en stor opgave for den nye topchef.

»Jeg er beæret og ydmyg over at træde ind i rollen som administrerende direktør i den virksomhed, som jeg har tjent de sidste 13 år,« skriver Rasmus Errboe om sin tiltrædelse i en pressemeddelelse.

Han har ikke ønsket at stille op til interview – ej heller at give en skriftlig kommentar.

Det lader heller ikke til, at den tiltrædende topchef har søgt rampelyset.

I Ørsted er Errboe dog ikke et ubeskrevet blad, men hvem er den nye topchef, der allerede lørdag overtager roret i Ørsted?

Familiemand

Rasmus Errboe er opvokset i Brabrand i udkanten af Aarhus, men flyttede som 23-årig til København, hvor han færdiggjorde sit jurastudium.

I 2012 begyndte han som M&A-specialist i det daværende Dong Energy. Få år efter blev han chef for M&A-afdelingen og var derfor også hovedansvarlig for Ørsteds børsnotering i 2016 samt udskillelsen af virksomhedens olie- og gasforretning året efter, skriver Finans.

Errboe beskæftigede sig længe med M&A-området. Også før han kom til Ørsted, beskæftigede han sig netop med dette hos advokatvirksomheden Kromann Reumert.

Han har dog været en del af Ørsteds koncernledelse siden 2022 og blev i marts sidste år udnævnt til viceadministrerende direktør og kommerciel chef.

Af erhvervsmagasinet CFO INSIGHT fra 2019, der udgives af virksomheden TwoHundred, fremgik det, at han i sin tid som finansdirektør fra 2017 til 2019 i Ørsted beskrev sig selv som »en moderne finansdirektør«.

Det samme sted fortæller han også om, hvordan han efter sin tid som advokat hos Kromann Reumert måtte tilbage på skolebænken, da han i stedet for at rådgive klienter om beslutninger selv ville til at træffe dem.

»Jeg indså, at jeg måtte udvikle mig inden for finans og strategi for at komme videre fra, hvor jeg var. Derfor tog min hustru og jeg til USA med vores dengang nyfødte søn, hvor jeg tog en MBA på USD i Californien, og det var to fantastiske år. Min hustru er også jurist og tog en juridisk videreuddannelse på samme universitet, så vi var rigtig »back to school,« fortalte Rasmus Errboe dengang.

Foruden den næsten snorlige erhvervskarriere har Rasmus Errboe tre sønner med sin hustru, Kirstine. Familien bor i Gentofte og fritiden bruges ifølge magasinet CFO INSIGHT på løb, tennis og kitesurfing.

Af samme årsag går mange af familiens rejser til steder med hav og vind i nærheden, fremgår det af magasinet.

Topchefens store opgaver

Den tilsyneladende sportsglade topchef har en stor opgave foran sig.

Han får dog opbakning fra sin bestyrelsesformand Lene Skole.

»Han har en dyb forståelse for vores forretning og en omfattende viden om energibranchen,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Og det er der tilsyneladende behov for, hvis man spørger to analytikere, der følger virksomheden tæt.

For Ørsteds skuffende præstationer i 2023 og 2024 »har efterladt en tyndslidt investortillid til Ørsted«, som Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, formulerer det.

Den første - og største opgave - som Errboe skal have styr på, er Ørsteds forretninger på den anden side af Atlanten.

»Ørsted har lige nu brug for, at ledelsen holder øjnene skarpt på bolden i forhold til at få løst problemerne i USA. Det kræver indgående kendskab til processer og organisation. Det får man med Rasmus Errboe,« siger Jacob Pedersen, der ligesom Lene Skole lægger vægt på, at han har et indgående kendskab til Ørsted.

»Jeg har aldrig oplevet en så kompleks forretning som Ørsted i mine 20 år som aktieanalytiker. Og derfor har man brug for en topchef, som virkelig forstår forretningen og får løst Ørsteds problemer. Og der scorer Rasmus Errboe rigtig højt,« siger han.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, bliver Rasmus Errboes vigtigste opgave som ny topchef i Ørsted todimensionel.

»For det første skal han cementere, at Ørsted stadig er en meget betydelig spiller inden for der, hvor de er med den grønne omstilling,« siger han og uddyber:

»Derudover skal han sikre, at der ikke kommer for mange af de tilpasninger og nedskrivninger, som der har været de seneste år. Der skal være færre overraskelser – færre Kinderæg. Han skal meget tættere på forretningen end sin forgænger. Ørsted har været for fokuseret på bare den grønne omstilling og ikke en grøn omstilling, man faktisk også kan tjene penge på.«

For Ørsted har under Errboes forgænger, Mads Nipper, tabt milliarder. Aktiekursen er raslet ned med 80 procent, siden Mads Nipper tiltrådte som topchef i begyndelsen af 2021.

Derfor holder mange analytikere vejret forud for, at Ørsted på torsdag aflægger årsregnskab. Et regnskab, den tiltrædende direktør nu skal stå på mål for.

Ørsted-aktien handles fredag formiddag fladt. Ifølge Jacob Pedersen, kan det skyldes, at fyringen sker, mindre end en uge inden Ørsteds årsregnskab lander på torsdag.

Det kan dog tage lang tid for 46-årige Rasmus Errboe at få energikæmpen på ret køl igen, vurderer Per Hansen.

»Der kommer ikke til at ske nogen revolution i dag eller i morgen. Der er kommet en ny sherif i byen, men ændringerne sker over tid. Ikke fra den ene dag til den anden,« siger han.

Der er store forventninger til det nye havvindudbud, som regeringen fredag har annonceret.

Ved hjælp af statsstøtte skal udbuddet sikre, at der de kommende år bliver opført havvindparker med en kapacitet på mellem to og tre gigawatt grøn strøm.

Men ikke alle energiudviklere klapper i hænderne ved udsigten til, at regeringen har måttet opgive sin ambition om at skaffe mere vedvarende energi uden at give økonomisk støtte.

Det gælder blandt andet European Energy, der opfører både solceller og vindmøller på land og til havs.

Her frygter medstifter og administrerende direktør Knud Erik Andersen at skulle ud i unfair konkurrence med havvind, når han skal opføre nye energianlæg på land, der ikke er støtteberettigede.

- Udvikling af landbaseret vedvarende energi er spredt rundt i Danmark - og er med til at skabe lokale arbejdspladser og vækst i hele Danmark.

- Derfor opfordrer vi regeringen til at sikre en balanceret tilgang, hvor landbaseret vedvarende energi ikke bliver bremset af massiv statsstøtte til havvind, siger han i en pressemeddelelse.

Han mener sagtens, at man kan dække det øgede behov for strøm de kommende år ved at holde sig på land - og hvis ikke havvind-anlæg får ekstraordinær støtte.

- Hvis vi skal sikre en bæredygtig grøn omstilling, er det afgørende, at regeringen skaber lige konkurrencevilkår og sikrer investeringer i el-infrastrukturen frem for at forvride markedet med uforholdsmæssig statsstøtte til enkelte teknologier, siger han.

/ritzau/

De amerikanske myndigheder har indledt en undersøgelse af, om den nye, kinesiske ChatGPT-konkurrent DeepSeek har anvendt sanktionerede amerikanske chip, der ikke må sendes til Kina.

DeepSeek skabte mandag kaos på verdens børser, da det kom frem, at selskabet har formået at få den kunstige intelligens til at fungere til en brøkdel af de milliardbeløb, som teknologigiganterne skyder i den nye teknologi.

Samtidig har DeepSeek siden da været den mest hentede mobilapp i USA og – i et par dage – også i Danmark.

USAs handelsministerium gransker ifølge nyhedsbureauet Reuters nu, om DeepSeek i modstrid med sanktionerne mod Kina alligevel har haft adgang til avancerede chip fra den amerikanske gigant Nvidia.

Disse smugles til Kina gennem lande som Malaysia, Singapore og De Forenede Arabiske Emirater trods alle forsøg fra producenterne på at forhindre det.

DeepSeek siger selv, at selskabet har anvendt Nvidias H800-chip, som kan være indkøbt lovligt i 2023, ligesom angiveligt også de mindre kraftige H20-chip, der stadig lovligt kan købes i Kina, er i selskabets besiddelse.

USAs sanktioner skal forhindre Kina i at få adgang til amerikansk produktionsudstyr og amerikansk teknologi.

Datatilsyn kræver svar om persondata

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har ansatte i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tilgået DeepSeek og dermed koblet deres computere på kinesiske servere i to dage, inden ministeriet tirsdag blokerede for adgangen.

Af DeepSeeks brugerbetingelser fremgår det tydeligt, at alle data lagres på servere, der fysisk står i Kina, og at selskabet agerer under kinesisk lovgivning, som giver myndighederne mulighed for at få adgang til data.

Det har fået virksomheder og myndigheder verden over til at spærre for deres ansattes adgang til den kinesiske tjeneste af frygt for, at følsomme og interne oplysninger deles med DeepSeek og potentielt Kinas styre.

Det italienske datatilsyn beordrede en blokering af DeepSeek »som en hastesag og med øjeblikkelig virkning« for at beskytte italieneres data. 

Det irske datatilsyn, som på vegne af EU ofte håndhæver databeskyttelsen i forhold til verdens største teknologiselskaber, bad onsdag om oplysninger fra DeepSeek for at afgøre, om selskabet passer tilstrækkelig godt på brugernes data.

Også Sydkoreas datatilsyn har bedt DeepSeek svare på, hvordan personlige oplysninger om brugerne håndteres.

Først var det meningen, at staten skulle tjene gode penge på det.

Så droppede man udbuddet af projektet, fordi der ikke var en eneste investor, der meldte sig. 

Nu skal det være penge fra statens egen kiste, der skal få drømmen om statens historiske havvindprojekt til at møde virkeligheden. 

»Det er en grundlæggende forandring i fortællingen om, hvordan denne her grønne omstilling skal foregå, nemlig at den er ikke gratis. Den koster penge,« fortæller Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

Fredag fremlagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard regeringens planer om at annullere udbuddet af 2-3 GW havvind i Nordsøen helt og i stedet investere skattekroner i projektet. 

På pressemødet kommer Lars Aagaard ikke ind på, hvor mange penge staten er villig til at smide efter projektet, men han siger, at man i regeringen er villig til at »yde en større økonomisk håndsrækning til havvind«. 

»Der er brug for, at vi sadler om. Vi er klar til at gøre det nødvendige,« sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det er ikke bare en markant forandring i den grønne fortælling, regeringen indtil nu har fortalt om havvindprojektet i Nordsøen. 

Det er også et »paradigmeskift« i fortællingen i forhold til, hvordan den grønne omstilling generelt skal foregå – nemlig på statens regning, mener Thomas Bernt Henriksen. 

»Det her er pinligt«

De seneste to år har været historisk hårde for vindmølleindustrien. 

Siden renterne steg og dermed også inflationen, er finansomkostningerne i flere industrier steget, herunder vindmølleindustrien, forklarer Thomas Bernt Henriksen. 

»I den periode, hvor vi havde nul eller minusrenter, var der ikke betydelige finansieringsomkostninger. Og det er også en af grundene til, at det er gået skidt for Ørsted,« siger han. 

Da regeringen under Lars Aagaard – tidligere direktør i Dansk Energi – først begyndte at snakke om et historisk udbud af dansk havvind, var det derfor ud fra en formodning om, at man faktisk kunne tjene penge på havvind. 

Staten ville endda selv have en ejerandel på 20 procent i projektet. 

Men siden da er det kun gået den gale vej på det grønne vindmarked, og derfor går regeringen nu ud fra, at det i stedet kommer til at koste. 

»Indtil det fallerede havudbud før jul, så var virkeligheden den, at regeringen havde fortalt danskerne, at man ligefrem kunne tjene penge på at udbyde havvind. Og det er hele den fortælling, der bliver kastet væk nu,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Ifølge ham er der stadig grund til at rose regeringen for at handle hurtigt og se sandheden i øjnene; nemlig at grøn omstilling er vedhæftet med betydelige omkostninger. 

Uden om det kommer man dog ikke: 

»Det her er pinligt. Det er pinligt for Lars Aagaard, som kom som en insider i sektoren, og det er pinligt for regeringen.«

På to år er husforsikringer i gennemsnit steget med 26 procent, og det er det voldsomme vejr, der driver priserne i vejret.

Det fremgår af en undersøgelse af forsikringsselskabernes priser, som Forbrugerrådet Tænk har foretaget, skriver Finans.

Nogle forsikringsselskaber har hævet prisen betydeligt mere end andre, således at de i nogle tilfælde er steget med helt op til 75 procent siden oktober 2022, hvor markedet for husforsikringer senest blev analyseret.

I alt er 12 forsikringsselskabers husforsikringer blevet gennemgået.

»Markante forskelle i prisstigninger på husforsikringer betyder, at der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den billigste. Og det kan du roligt gøre, for testen viser også, at der ikke er tilsvarende kvalitetsforskelle i dækningen i de husforsikringer, vi har testet,« lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

Indtjeningen er vokset samtidig

Projektleder og testansvarlig Emil Rosager Schaarup siger til Finans, at forsikringsselskaberne i samme periode har øget deres indtjening, nogle til rekordhøjder, så »prisstigningerne er altså ikke bare gået til at dække stigende forsikringsudgifter«.

Det Tryg-ejede Alka topper i præmiestigninger med i gennemsnit 39 procent, fulgt af Topdanmark med en stigning på i gennemsnit 38 procent (godt 2.000 kroner). Bedst ligger TJM Forsikring og LB Forsikring, som ikke alle danskere kan bruge.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at man er særligt opmærksom på, hvad husforsikringen dækker. Her vil skader forårsaget af skjulte rør og ledninger være relevant for de fleste husejere, så man skal sikre sig, at det faktisk dækkes. 

Også dækninger mod »svamp og insekt« samt »udvidet vand« bør de fleste sørge for at vælge til.

Priserne på husforsikringer i testen varierer fra 5.152 til 8.629 kroner uden samlerabat, men de billigste husforsikringer har altså ikke dårligere dækning.

Årsopgørelsen er på vej, og lige om lidt kan 4,9 millioner borgere få indblik i om pengene passer, om man skal af med penge eller får penge retur fra overskydende skat.

Skattestyrelsen åbner for adgangen til årsopgørelsen for 2024 den 24. marts. Det oplyser styrelsen fredag.

Den overskydende skat udbetales fra 25. april. Sidste år skulle der udbetales knap 25,7 milliarder kroner til knap fire millioner borgere. Omvendt blev der opkrævet 6,7 milliarder kroner i restskat.

Hvis man derimod har betalt for lidt i skat sidste år, har man indtil 1. juli 2025 til at betale restskat, hvis man vil undgå procenttillæg.

Selv om den officielle åbningsdag i år er mandag den 24. marts, har Skattestyrelsen tidligere åbnet for adgangen allerede fredagen før. Det vides ikke, om det vil ske igen.

For størsteparten af borgerne vil det være en årsopgørelse, som man genkender fra tidligere år. Dog vil det for knap 2,1 millioner boligejere være første gang, de kan se deres samlede betaling af boligskat på årsopgørelsen.

Konkret betyder de nye boligskatteregler, at boligejere siden den 1. januar 2024 har betalt både grundskyld og ejendomsværdiskat som en del af den løbende skattebetaling gennem året.

- Det er første gang i mange år, at vi står med en så omfattende tilpasning af årsopgørelsen og med så mange nye oplysninger, der skal indarbejdes på samme tid, siger underdirektør Ulrick Junge i pressemeddelelsen.

- Vi arbejder på højtryk for at få alt klar til åbningen i marts, men som altid kan der være ting både under og efter åbning, vi skal justere på, så danskerne får den bedst mulige oplevelse, når de åbner TastSelv, tilføjer han.

Med årsopgørelsen for 2024 vil summen af denne skattebetaling indgå som en del af den samlede skattebetaling.

Normalt er offentliggørelsen af årsopgørelsen en begivenhed, der tiltrækker sig stor opmærksomhed.

Skattestyrelsen får langt de fleste oplysninger automatisk fra eksempelvis arbejdsgivere eller banker. Men der er visse indtægter eller oplysninger, man selv skal oplyse.

Fristen for at rette i årsopgørelsen for i år er 1. maj 2025.

/ritzau/

Danskere, der indbetaler til pension, kan glæde sig over, at 2024 blev et ekstraordinært godt år for pensionsselskabernes investeringer.

Tal fra Nationalbanken viser, at de danske pensionsordninger samlet set opnåede et afkast på 343 milliarder kroner i 2024.

Det er det næsthøjeste afkast nogensinde, kun overgået af 2019. Og det er derfor medvirkende til at rette op på det negative afkast i 2022, der lød på hele 700 milliarder kroner.

- Det giver en tryghed i hverdagen for mange danskere, at pensionsopsparingerne er vokset så markant.

- På grund af de seneste års udvikling venter der en fremtid, hvor de kan fortsætte en høj levestandard og nyde godt af et mangeårigt, solidt afkast, siger Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica.

Han har beregnet, at personer med lang tid til pension og høj investeringsrisiko har kunnet lægge 188.500 kroner oven i pensionsopsparingen, for hver million de i forvejen havde stående.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er det primært amerikanske aktier, der er skyld i den store optur - og som også kan være årsagen til, at 2025 bliver knap så gyldent.

- Det er særligt teknologiselskaberne som Nvidia, Apple og Amazon, der har givet de danske pensionsopsparere betydelige gevinster i 2024.

- Det er aktier, der har været præget af større bølgegange her i starten af 2025, hvilket udfordrer afkastet på pensionsformuen i år, skriver han i en kommentar.

/ritzau/