Forårsmøderne i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken er normalt rolige og forglemmelige begivenheder.

Men ikke i år. Flere centralbankfolk vendte hjem med en indgroet følelse af frygt. Hvad er årsagen?

Spøgelset af GENIUS Act – lovforslaget om stablecoin, som er på vej til at blive vedtaget i den amerikanske kongres i hælene på præsident Donald Trumps bekendtgørelse fra den 6. marts om oprettelse af en strategisk kryptovalutareserve.

Centralbanker har hidtil set kryptovalutaer som en plage, der heldigvis ikke har haft kapacitet til at forårsage alvorlige brud i de monetære systemer, de har ansvaret for. Men nu tror de, at Trumps team regner med kryptovalutaer, der er knyttet til dollaren, som en del af deres strategi for at ændre det globale monetære system (og gøre chefen og hans familie rige i processen).

Det, der foruroligede centralbankerne i foråret, var politikkens konsekvenser: en bevidst, kaotisk afvikling af det 20. århundredes monetære orden, hvor centralbankerne regerede som pengenes eneste arkitekter. Mens GENIUS-loven tillader private stablecoins, vil et andet lovforslag forhindre den amerikanske centralbank i at udstede en digital centralbankvaluta (CBDC) og dermed udnævne virksomhedsudstedte tokens til de nye vogtere af dollarens hegemoni.

Dette er ikke innovation; det er en fjendtlig overtagelse af pengemængden. Uden noget der ligner seriøs regulering, er stablecoins hverken stabile eller blot en alternativ dollarbetalingsmulighed. De er en trojansk hest til privatisering af penge.

Trussel mod finansiel stabilitet

Den Europæiske Centralbank ser faren. Hvis værdipapirer migrerer til blockchain, hvor obligationer, aktier og derivater bliver tokeniseret, så må afregningen følge efter. 

ECBs løsning er en tokeniseret euro, der sikrer, at offentlige penge forbliver grundlaget for finanserne. Indtil videre har ECB mødt modstand mod denne plan fra tyske og franske private banker. 

Nu har ECB fået en anden og større hovedpine: USA er på vej i den modsatte retning. Ved at forbyde CBDCer og give grønt lys for stablecoins afviser Trumps hold ikke bare offentlige digitale penge; de outsourcer dollarens overherredømme til de mørkeste kræfter inden for Big Tech.

Ironien er grotesk. De samme libertarianere, som raser mod regeringen, beder nu staten om at udnævne deres stablecoins til de facto officiel valuta. Endnu værre er det, at de kræver adgang til Federal Reserves balance, så private udstedere kan bakke deres tokens op med centralbankreserver. 

Forestil dig en verden, hvor Tether, Circle eller en ikkesvindelagtig »X Token« støttet af Elon Musk nyder godt af den amerikanske finansministeriums implicitte opbakning, mens de opererer uden for bankreglerne. Det er ikke bare reguleringsmæssig udnyttelse; det er monetær feudalisme.

Vi må ikke glemme, at 1800-tallets USA var en monetær dystopi. Med tusindvis af vilde banker, der udstedte private sedler, efterlod hyppig finansiel panik i offentligheden, især i arbejderklassen, med værdiløse papirer. Selv J.P. Morgan var så forfærdet og følte sig så truet, at han besluttede at presse den føderale regering og andre bankfolk til at etablere Federal Reserve som en offentlig institution med det formål at stabilisere pengene.

Nu er USA på vej baglæns – og trækker resten af verden med sig. I en forbløffende omvending af virkeligheden definerer Trumps bekendtgørelse af 23. januar om styrkelse af amerikansk lederskab inden for digital finansiel teknologi dollarstøttede stablecoins som instrumenter, der vil »fremme og beskytte den amerikanske dollar suverænitet«. 

Men GENIUS-loven (hvis endelige udkast endnu ikke er offentliggjort) er en formel til at slippe en digital vildkat-æra løs, hvor stablecoins – knyttet til dollaren, men kontrolleret af private aktører – oversvømmer den globale økonomi med digitale pseudodollars. Private stablecoins har ingen chance for at opretholde deres tokens’ dollarbinding, efter at de har modtaget de føderale myndigheders officielle godkendelse, og deres volumen er vokset eksplosivt. Selv hvis lande dropper dollaren, vil de forblive fanget i dens digitale skygge.

Centralbankfolk er ikke de eneste, der bør være bekymrede

Europa har travlt. ECB, der anerkender den eksistentielle trussel, er i gang med at fremskynde en »en gros-CBDC«: en digital euro til institutionel brug, der fungerer som en nødløsning – et hurtigt og beskidt hybridsystem, der synkroniserer traditionelle betalinger med blockchain-infrastruktur og køber tid, indtil ægte atomafvikling kan skubbes forbi modstanden fra private bankfolk, der tjener på status quo.

Men det er måske for sent. Mens Europa dvæler med komiteer, handler USA. MiCA-reguleringen (Markets in Crypto-Assets) har allerede drevet Tether ud af Europa – ikke fordi MiCA er for streng, men fordi EUs politiske ledelse stadig ikke forstår, hvad der er på spil. Hvis stablecoins bliver standardpenge for kryptomarkeder, decentral finansiering og vækstøkonomier, vil ECBs halvfærdige digitale euro ankomme til en slagmark, hvor krigen allerede er tabt.

I mellemtiden står udviklingslandene over for et brutalt valg. De kæmper allerede under dollarens dominans og må nu enten forbyde stablecoins (og dermed miste adgangen til kryptokapitalstrømme) eller skabe deres egne for at konkurrere med dollarens netværkseffekter. Et tredje, uappetitligt alternativ er at overgive sig til en ny – endnu farligere – form for de facto-dollarisering.

Den eneste centralbank, der har planlagt fremadrettet, er People's Bank of China. PBOC har den luksus at have sin egen, allerede fungerende digitale renminbi og har derfor råd til at nægte at give stablecoins legitimitet ved at forbyde dem.

Men denne fornuftige trodsighed efterlader et gigantisk dilemma uadresseret: Kinas offentlige og private institutioner har en akkumuleret opsparing på cirka 4,5 billioner dollar. Skal de dumpe deres dollar og dermed sætte skub i Trump-teamets plan om at devaluere dollaren, eller skal de beholde dem og fortsat være udsat for den turbulens, som Trump er så dygtig til at skabe?

På længere sigt er der fare for, at den monetære opsplitning forværrer den geopolitiske og geoøkonomiske usikkerhed. To parallelle monetære systemer – det ene baseret på offentlige penge udstedt i Kina, Indien og måske eurozonen, og det andet bestående af private penge, der i stigende grad domineres af stablecoins med dollarbinding – vil uundgåeligt støde sammen. Centralbankfolk er ikke de eneste, der bør være bekymrede.

Yanis Varoufakis, tidligere finansminister i Grækenland, er leder af partiet MeRA25 og professor i økonomi ved universitetet i Athen.

Project Syndicate.

Nationalbanken følger som ventet Den Europæiske Centralbank (ECB) og sænker sine rentesatser med 0,25 procentpoint.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

Det betyder, at den ledende rente - indskudsbevisrenten - nu er på 1,60 procent, mens udlånsrenten lander på 1,75 procent.

Indskudsbevisrenten bestemmer, hvor meget realkredit- og pengeinstitutter får i rente ved at købe indskudsbeviser i Nationalbanken.

Det kan dermed også få betydning for, hvilken rente kunderne i de forskellige institutter kan få.

Tidligere torsdag sænkede ECB sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til to procent. Det er ottende rentesænkning på et år.

Nationalbanken plejer at følge trop, når ECB ændrer på renten. Det skyldes, at kronen som følge af fastkurspolitikken er bundet til euroen, og derfor er renterne nødt til at følges nogenlunde ad.

/ritzau/

Stålværket Duferco Danish Steel i Frederiksværk stopper sin produktion og ventes at fyre 124 ud af 130 medarbejdere.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Stålværkets topchef, Giuliano Bo, bekræfter over for mediet, at produktionen lukkes.

- Med stor beklagelse kan jeg på vegne af Duferco Group bekræfte, at Duferco Danish Steel A/S lukker stålproduktionen og tilhørende aktiviteter, skriver han.

Stålværkets medarbejdere blev 29. april informeret om, at værkets fremtid var til overvejelse. Herefter startede forhandlinger med fagforeninger.

Beslutningen om at opsige medarbejdere blev ifølge Sjællandske Nyheder truffet 28. maj.

I perioden mellem 29. maj og 11. juni forventes det ifølge mediet, at 124 af værkets medarbejdere vil modtage en opsigelse.

De kommende måneder vil der fortsat blive færdiggjort ordrer, tømt lagre og sendt materialer til kunder. Et mindre antal medarbejdere vil blive på værket for at sikre en ansvarlig afvikling af aktiviteterne.

Duferco Danish Steel har produceret stangstål på en del af værket fra Det Danske Stålvalseværk, som ifølge Danmarks Nationalleksikon, Lex, gik konkurs i 2002.

Efter konkursen overtog stålvirksomheden DanSteel rammerne i Frederikshavn og førte produktionen videre.

Ifølge Sjællandske Nyheder blev en del af værket overtaget af Duferco Group i 2006. Her har selskabet de seneste 19 år produceret stangstål, som er blevet brugt i byggeri-, anlægs- og maskinindustrien.

NLMK DanSteel producerer fortsat stålplader på det gamle stålvalseværk i Frederiksværk.

Indtil 2022 var NLMK DanSteel ejet af den russiske rigmand Vladimir Lisin. Men i 2022 købte det belgiske selskab NBH godt halvdelen af NLMK DanSteel. Det skrev Finans.

Duferco Group blev etableret i 1979 for at drage fordel af nye markeder inden for stålproduktion. I dag har koncernen over 3000 medarbejdere og opererer i 22 lande. Koncernens hovedsæde er i Luxemburg.

/ritzau/

Ejere af elbiler kan glæde sig over, at det er billigere at fylde el end benzin på bilen.

Derimod er andre regninger på elbiler større.

Det har kostet op til små 40 procent mere at forsikre elbiler end biler med benzin- og dieselmotorer.

Men nu lysner det for de elektriske bilister.

Prisforskellen bliver markant mindre.

Det viser flere millioner tilbud om bilforsikringer fra 21 forsikringsselskaber siden 2022 gennem prisportalen Samlino.

Tendensen er klar. Også selv om der er udsving over en årrække.

I begyndelsen af 2022 var prisforskellen 39 procent. Ifølge tilbuddene i første kvartal i år koster det nu kun 11 procent mere i gennemsnit at forsikre en elbil.

Der er dog stadig gode grunde til, at forsikringsselskaberne vil have mere for at forsikre elbiler.

Bilister vænner sig til elbiler

Samlinos data viser nemlig også, at elbiler oftere end fossilbiler ender med en skade, der udløser en forsikringssag.

Men her er forskellen mellem biltyperne også blevet klart mindre det seneste år.

»Det tyder på, at flere elbilister er ved at vænne sig til bilernes særlige køreegenskaber og teknologi,« mener Christian Blondeau, kommerciel direktør hos Samlino.dk.

Elbiler har typisk en hurtigere acceleration end fossilbiler, hvilket kan overrumple føreren og give flere skader.

Dertil kommer, at elbiler typisk er teknologisk avancerede, hvilket kan udløse højere udgifter til reparationer efter skader.

Det slår også igennem i uventet voldsomme regninger, når elbiler skal på værksted.

Justerer vurdering af risiko

Men flere erfarne elbilister på vejene er med til at udjævne antallet af skader på tværs af drivmidler, mener Christian Blondeau.

Han vurderer også, at der sker en modning af markedet i takt med den voksende udbredelse af elbiler.

Det betyder med andre ord, at forsikringsselskaberne justerer deres risikovurdering, hvilket kan ses i priserne på forsikringerne, der nærmer sig forsikringerne på fossilbiler.

Typisk får en bruger af Samlinos prissammenligning mellem 12 og 14 tilbud om bilforsikring afhængigt af alder, biltype og tidligere skader.

Samlinos system henter tilbud fra 21 selskaber, herunder Tryg, Gjensidige, FDM, GF Forsikring, Lærerstanden, Top Danmark, Alm. Brand og en række mindre selskaber.

Datagrundlaget er samlet set 20,4 millioner præmieberegninger fra 1. kvartal 2022 til 1. kvartal 2025.

Nøjagtigt som blomsterne i haven har til salg-skiltene foran danske boliger det også med at pible frem, når foråret melder sig.

Det er også tilfældet i år, hvor antallet af udbudte boliger er vokset hen over de seneste måneder og også gjorde det i maj.

Nye tal fra Boligsiden viser, at både når det gælder villaer, ejerlejligheder og sommerhuse, er boligudbuddet vokset.

Særligt når det gælder sommerhuse, er der blevet flere at vælge imellem.

Udbuddet steg med 3,2 procent i maj. Det var 13,3 procent højere end i maj måned sidste år.

Antallet af sommerhuse, der er til salg, er faktisk igen højere end antallet af ejerlejligheder, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

- Traditionelt set har der været flere sommerhuse til salg end ejerlejligheder. Det billede ændrede sig under coronaperioden, hvor den eksplosive efterspørgsel på sommerhuse gjorde et markant indhug i udbuddet af sommerhuse, siger hun.

I Arbejdernes Landsbank har Jeppe Juul Borre kigget på, hvor mange flere boliger, der er kommet til salg de seneste tre måneder.

Svaret er ni procent, og det er på linje med den normale udvikling hen over foråret. Faktisk er udbuddet af boliger vokset i 14 ud af de 15 seneste år.

- Flere solskinstimer og mere farve i haven får unægteligt boligerne til at fremtræde fra deres bedste side, og samtidig er der typisk også flere købere, som går på boligjagt på det her tidspunkt af året, siger han.

Fordelt på boligtyper er der kommet 6 procent flere huse, 4 procent flere lejligheder og 27 procent flere sommerhuse til salg de seneste tre måneder.

/ritzau/

Ved første øjekast ser tallene fredsommelige ud.

Men bag dem er der drama på boligmarkedet.

Det knækker nemlig mere og mere over i mindst to separate markeder, der udvikler sig i forskellige tempi.

Friske data fra mæglernes fælles portal, Boligsiden, viser et næsten uændret udbud af huse og lejligheder, der også ligger tæt på de historiske gennemsnit siden 2011.

Men det er på landsplan.

I København bliver boligmarkedet støvsuget for boliger til salg. I provinsen får til-salg-skiltene lov til at slå rødder.

»Mens udbuddet af boliger er presset helt i bund i København, er der sket det stik modsatte i store dele af Jylland, hvor det i nogle områder vrimler med salgsklare boliger,« konstaterer chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

Ikke siden 2012

Konkret er udbuddet af huse i det seneste år faldet med 12 procent i landsdelen København By, mens udbuddet omvendt er steget med syv procent i Nordjylland og tre procent i Vestjylland – hvor der i øvrigt ikke har været så mange huse til salg siden 2012 vestpå og siden 2014 nordpå.

Udviklingen er den samme for ejerlejligheder, hvor hovedstaden med Lise Nytoft Bergmanns ord er »stort set støvsuget« for ejerlejligheder til salg, mens der aldrig har været flere til salg i det nordjyske.

Konkret er antallet af lejligheder til salg i landsdelen København By faldet med 23 procent og steget med henholdsvis 26 og 14 procent i Vestjylland og Nordjylland.

Bortset fra at vise, hvor meget boligkøbere kan vælge mellem, har udbuddet af boliger til salg stor betydning for prisudviklingen.

Et lille boligudbud giver et sælgers marked, hvilket presser priserne opad – og omvendt.

»Udbuddet har stor betydning for prisudviklingen. I København er der i øjeblikket ikke ret mange boliger til salg, og det presser priserne op. I Nord- og Vestjylland står til-salg-skiltene tæt, og det gør det sværere at være sælger,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Ifølge de seneste prisdata er huspriserne i det seneste år steget med 16 procent i København By, mens de er faldet med tre procent i Nordjylland.

Priser på ejerlejligheder er steget med 17 procent i København By og er uændrede i Nordjylland.

Udsigt til at fortsætte

Og der er i Nordea Kredits optik udsigt til, at det fortsætter:

»I Nordea offentliggør vi kun boligprisprognoser for landet som helhed, men vi er mere optimistiske på boligprisudviklingen i og omkring hovedstaden. Og her spiller de store forskelle i udbuddet selvfølgelig en rolle,« vurderer chefanalytikeren og uddyber mekanismen:

»Når der ikke er ret meget til salg, er køberne nødt til at byde hinanden op, mens det er nemmere at få et afslag, hvis sælgerne slås om de samme købere.«

Foråret er traditionelt højsæson på markedet for sommerhuse. Og lige nu er der 7.474 sommerhuse at vælge mellem for købere.

Men det er fortsat kun lidt mere end halvdelen af, hvad udbuddet var oppe på for få år siden.

I perioden med corona købte mange danskere sommerhuse og bragte udbuddet langt ned.

Ifølge direktør Birgit Daetz fra Boligsiden har udbuddet af sommerhuse stadig svært ved at finde tilbage til niveauet fra tiden før corona.

Der er dog kommet godt 13 procent flere sommerhuse til salg det seneste år.

Herunder ses udviklingen fordelt på regioner og sæsonkorrigeret.

»A Negroni, please.«

Som en anden bartender griber Mads Mikkelsen Campari-flasker og målebægre, inden han sender en kubeformet isterning på rundtur i et dyrt udseende krystalglas.

Han er stjerneskuespiller og for de fleste synonym med danske filmperler som »Blinkende lygter« og« Druk« eller som stemmen bag sloganet »probably« i Carlsbergs reklamer.

Men når Mads Mikkelsen deler en reklamevideo for den italienske likørproducent Campari på sin Instagram-profil, bør han betragtes som en influencer, der laver influencermarkedsføring.

Det stiller andre krav til, hvor tydeligt det skal deklareres, at der er tale om en reklame. Noget skuespilleren tilsyneladende ikke havde regnet med, for opslaget lå tilgængeligt en hel uge, uden at det var til at se.

Mads Mikkelsen har begået en brøler, lyder dommen fra flere kanter, og det har han nu rettet op på.

Fadæsen udstiller et større problem med moderne markedsføring, mener Lasse Ribergård Rasmussen, der er PR- og kommunikationsspecialist. Han har i mere end ti år arbejdet med betalte samarbejder, både som influencer og for virksomheder og kender reglerne på området indgående.

For reklamebranchen er ikke, hvad den har været. I dag har markedsføring og betalte samarbejder i stor stil bevæget sig fra fra tv-kanaler og avissider til sociale medier, hvor det primært er influencere, der løfter industrien.

»I markedsføringsperspektiv er man ikke undskyldt, fordi man er skuespiller, sportsstjerne eller et eller andet,« siger Lasse Ribergård Rasmussen.

Svært at spotte

Fredag bragte Radio 4 Eftermiddag historien, hvor både Mads Mikkelsen og hans agent, Ulrich Møller-Jørgensen, var forhindrede i at stille op til et interview. Sidstnævnte takkede dog for henvendelsen og oplyste, at de havde udstyret Instagram-opslaget med to vigtige tilføjelser.

»Annonce« og »betalt partnerskab«.

»De er nok kommet på bedre tanker,« siger Marie Frank-Nielsen, da hun hører det.

Hun er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk og vurderer ligeledes, at der er tale om markedsføring, når Mads Mikkelsen deler reklamefilmen på sin Instagram-profil, og det skal tydeligt deklareres.

»Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, hvor svært det er at spotte, fordi det flyder ind i en privat Instagram-sammenhæng,« siger Marie Frank-Nielsen.

Det er Forbrugerombudsmanden, der tager stilling i sager om skjult reklame. Og dem er der kommet en del flere af de seneste år, forklarer Sabrina Amtrup, der er fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.

»Især i medierne har der været meget fokus på influencere og skjult reklame, men det er jo bare én erhvervsgruppe ud af mange, som laver reklame«, siger hun.

Loven skelner ikke mellem, om man erklærer sig som influencer eller ej. Det relevante er, om man er erhvervsdrivende og tjener penge eller modtager andre fordele på reklame.

»I markedsføringsloven er der et forbud mod skjult reklame, så det skal være helt klart, hvis et opslag på sociale medier har en kommerciel hensigt. Det kan man for eksempel oplyse ved at skrive »reklame« eller »annonce«. Et opslag skal dog kun markeres, hvis det ikke allerede er tydeligt af sammenhængen, at det er reklame,« siger Sabrina Amtrup.

Klar dom

Opslag på sociale medier kan godt være så åbenlyse eksempler på reklame, at det ikke er nødvendigt at skrive, forklarer Sabrina Amtrup:

»Der kan det have en betydning, om der er en kommerciel afsender bag, og hvor professionelt reklamen er udarbejdet.«

Hvis det åbenlyst er et tungt budget, dyr lyssætning og uddannede fotografer. som står bag, kan det altså i juridisk forstand gøre det mere tydeligt, at der er tale om reklame.

»Men ikke nødvendigvis tydeligt nok. Det vigtigste spørgsmål er, om en helt almindelig forbruger kan gennemskue, at der er tale om reklame,« siger Sabrina Amtrup.

Hun forklarer, at man fra Forbrugerombudsmandens side ikke udtaler sig om konkrete sager, og hun har i øvrigt ikke set reklamesamarbejdet mellem Campari og Mads Mikkelsen.

Marie Frank-Nielsen fra Forbrugerrådet Tænk er dog ikke i tvivl:

»Der er helt klart tale om influencermarkedsføring. Og så skal man markere, at det er reklame.«

Hun sammenligner det med en sag fra sidste år, hvor verdensstjernen Lily Collins, der bor i København, delte et Instagram-billede fra lampeforretningen Louis Poulsen og en perlerække af rosende ord.

Opslaget blev kritiseret og anklaget for at være brud på markedsføringsloven, hvorefter Lily Collins tilføjede en reklamemarkering.

Når Camparis virksomhedsprofil lægger videoen ud, er det tydeligt, at der er en professionel afsender bag. Problemet opstår, forklarer Marie Frank-Nielsen, idet Mads Mikkelsen deler reklamen på egne kanaler.

»Der vil der givetvis være nogen, der godt kan afkode det. Men det ændrer bare ikke på, at vi har en retspraksis, som siger, at influencersamarbejder på sociale medier skal markeres som reklame eller annonce.«

Ingen prygl i kommentarsporet

Det er ikke nødvendigvis relevant at sætte Mads Mikkelsen i boks som influencer, siger Lasse Ribergård Rasmussen. Men det samarbejde med Campari, som skuespilleren deler på sin Instagram-profil, er et stykke influencermarkedsføring.

Nok et begrebet nyt, men det er fidusen sådan set ikke, mener Lasse Ribergård Rasmussen.

Han nævner på den ene side popstjernen Britney Spears, som blev ansigtet på sodavandsgiganten Pepsi i nullerne. Det var traditionelle reklamefilm med store budgetter og professionelle instruktører.

På den anden side er en ny genre af reklamefilm vokset frem. Influencere med følgerskarer på alt fra et par tusind til millioner, som får penge af virksomheder for at omtale deres produkter.

Her kan det være sværere at gennemskue, hvornår man får en venlig anbefaling, og hvornår man bliver eksponeret for en reklame, som influenceren er blevet betalt for at brede ud. Derfor er der kommet mere fokus på markedsføringsloven og skjult reklame overfor især influencere. 

Når man ser den her film, kan man så ikke godt gennemskue, at det er en reklame, hvor Mads Mikkelsen har fået penge for at være med?

»Det er der sikkert nogen, der kan. Men i et lovgivningsmæssigt perspektiv er det komplet ligegyldigt, hvor meget videoen ligner en reklame. I den forstand er Mads Mikkelsen jo ikke anderledes end en influencer. Hvis han laver noget reklame, og han lægger det sin Instagram, så er det markedsføring, så skal det markeres som en reklame.«

Når jeg ser den, tænker jeg mere på traditionelle reklamer, som bliver sendt i pausen på TV 2. Jeg synes ikke, at det er utydeligt, at det er en reklame.

»Godt for dig. Men det ændrer ikke på lovgivningen.«

Var du nogensinde i tvivl om, at det var en reklame?

»Nej, det var jeg ikke. Omvendt kan du spørge nogen på 18 eller 50, og så vil svaret måske være et andet. Nogle ville sikkert sagtens kunne tro, at Mads blot er vild med Campari og har delt videoen af egen fri vilje. Det fremgår jo ikke tydeligt, at han har fået betaling for det. Uanset hvor reklameagtig videoen så måtte være i sit udtryk.«

Lasse Ribergård Rasmussen forestiller sig, at videoen var blevet taget væsentligt anderledes imod, hvis det havde været en selverklæret influencer, som havde begået samme brøler og glemt at markere opslaget som en reklame.

»Så kan jeg love dig for, at vedkommende havde fået prygl i kommentarfeltet. Men det gør Mads Mikkelsen jo ikke, selvom det er det samme, han gør.«

Og det har Lasse Ribergård Rasmussen ret i. Mads Mikkelsen har på ingen måde fået på puklen for sin optræden med Campari-flasker.

Kommentarerne på hans Instagram-profil er derimod kærlighedserklæringer som »min yndlingsdrink og min yndlingsmand« og emojis med hjerteøjne.

»Jeg vil gerne have det ind på folks lystavle, at det ikke er et nyt koncept at blive udsat for reklamer gennem kendte ansigter. Forskellen er bare, at der er blevet sat mere fokus på det, og derfor skal det også markeres,« siger Lasse Ribergård Rasmussen.

Berlingske har efterspurgt et interview med Mads Mikkelsen gennem hans agent Ulrich Møller-Jørgensen, ligesom artiklens indhold er blevet forelagt den vej. De er ikke vendt tilbage på henvendelsen. 

Godeftermiddag og velkommen til Business-update!

Mange holder fri i morgen på grundlovsdag, det samme gør updaten, men i dag skal du ikke snydes for et udpluk af nyhederne fra erhvervslivet.

Vi har været på rundtur hos de andre medier og samlet en række relevante historier fra det danske erhvervsliv i dag. 

Lad os komme i gang!

#1 – Lynladerfirma med milliardær i ejerkredsen går konkurs

En profileret ejerkreds var ikke nok for lynladerfirmaet Nerve Smart Systems, som netop er gået konkurs. Det skriver Finans.

»Baggrunden for konkursen er, at selskabet ikke kunne sikre sig den nødvendige likviditet til fortsat drift og derfor indgav egenbegæring om konkurs,« skriver formand Stig Ersgard i en kommentar til Finans.

Nerve Smart Systems har siden 2016 udviklet ladestandere til elbiler, herunder lynladere baseret på en batteriteknologi, der både kan oplades med strøm fra elnettet og solceller.

Siden 2022 har Nic. Christiansen Gruppen, tobaksfamilien Gundersen samt tyggegummimilliardærerne Bagger-Sørensen været en del af selskabets ejerkreds.

#2 – 3,8 milliarder er hentet tilbage i statskassen efter udbytteskandale

Det var en kæmpe skandale, da udenlandske finansfolk lykkedes med at luske 12,7 milliarder kroner ud af den danske statskasse gennem svindel med refusion af udbytteskat. 

Jagten er gået ind på de forsvundne milliarder, og ifølge Børsen viser en ny status fra Skatteministeriet, at der foreløbig er kommet 3,8 milliarder kroner tilbage i kassen. Det er sket via en stribe civile retssager. 

Jagten går dog langsomt, skriver Børsen, idet det kun er lykkedes at hente yderligere 200 millioner kroner hjem, siden den seneste status i december sidste år. 

Desuden koster det mange milliarder i advokatregninger at hente pengene hjem. Kammeradvokaten regner med, at det vil koste 4,3 milliarder kroner at føre sagerne i perioden 2017 til 2028. 

#3 – Nu bliver din strøm billigere. Energinet skruer ned for afgifter

Når kalenderen på ny siger 1. januar, vil din elregning blive mindre. 

Energinet, der ejer og driver det statslige elnet, vil sænke afgifterne med 10 procent og lover, at de ikke vil stige før 2030. Det skriver Børsen. 

For privatforbrugere koster en kilowatt-time el i dag cirka to kroner, heraf udgør energinets tariffer 13,5 øre. Af dette fjerner Energinet ifølge Børsen nu cirka 1,4 øre, hvilket svarer til 0,68 procent af forbrugerens pris.

»Vi er i Energinet naturligvis opmærksomme på, at både vores tariffer er steget over en årrække, og der er behov for, at vi også bidrager til at kunne få elektrificeringen i gang,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, til Børsen. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Jørgen Ejbøls fødselsdagsmillioner fik medieskandalen til at rulle – oprydningen blev væsentligt dyrere

Sidste års skandale i Jyllands-Postens Fond, den ene magtfulde ejer af JP/Politikens Hus, kostede langtfra kun på bestyrelsens troværdighed. Også regningen for oprydningen blev dyr – faktisk dobbelt så dyr, som man ellers for nylig kunne læse.

Læs mere her.

B: Eksperter: Sverige dropper hastighedskrav på bredbånd – Danmark bør gøre det samme

Den svenske regering vil have robuste og sikre internetforbindelser og ikke længere se på hastighederne, eller om man bruger fibernet eller mobilnet. Det burde Danmark følge, så endnu flere herhjemme kunne få bedre internetadgang, mener to eksperter.

Læs artiklen her.

C: Nye bilafgifter lurer: Se, hvordan de rammer dig og din bil

En ny måde at beskatte biler på er så langt fremme, at regeringens topministre ser på konkrete modeller. Det kan give dig et tab på din nuværende bil.

Bliv klogere her.

En lønpakke på et trecifret millionbeløb til topchefen? Ikke tale om!

Den besked har et flertal af aktionærerne i Warner Bros Discovery givet ved at stemme imod at godkende topchef David Zaslavs aflønning for 2024.

Det fremgår ifølge den britiske finansavis Financial Times af en meddelelse til børsmyndighederne i USA. Med 1.063.214.128 stemmer imod og 724.453.004 stemmer for faldt David Zaslavs lønpakke på 52 millioner dollar eller 340,7 millioner kroner.

Afstemningen er dog mest symbolsk, for resultatet er ikke bindende for bestyrelsen, som dog har lovet at tage beskeden »seriøst«.

David Zaslavs aflønning har været kritiseret, siden han i 2021 blev tildelt en tung lønpakke med aktieoptioner til en værdi af 247 millioner dollar. Han får en højere løn end topchefer på tilsvarende poster i større underholdningskoncerner.

Til sammenligning aflønnes Disney-koncernens topchef, Bob Iger, med 41 millioner dollar, mens Comcasts topchef Brian Roberts får 34 millioner dollar i løn.

Aktiekursen i Warner Bros Discovery er faldet med næsten 60 procent i værdi, siden selskabet opstod ved en fusion i 2022. Selskabet omfatter Warner Bros Studios, HBO, DC og HBOs streamingtjeneste samt den svindende tv-forretning. David Zaslav og koncernfinansdirektør Gunnar Wiedenfels har fokuseret på at få styr på gælden, som siden er faldet fra 55 milliarder dollar til 38 milliarder dollar.

Præcis på samme tid, som danske politikere forhandler om et nyt teleforlig med mål for, hvordan hele Danmark med bidrag fra statskassen får adgang til internetforbindelser i topfart, har Sverige besluttet ikke længere at gå efter bestemte, høje hastigheder, men i stedet se på, om alle i det aflange land har robuste og sikre forbindelser, uanset på hvilken måde de får dem.

Og netop sådan bør Danmark også satse, siger to eksperter til Berlingske.

Den svenske regerings nye digitaliseringsstrategi frem mod 2030 opererer ikke længere med, at alle svenskere da skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på en gigabit i sekundet – præcis det samme mål, som Danmark satte sig i december 2021.

Det svenske mål er nu blevet ændret:

»I Sverige og mod omverdenen skal der altid findes pålidelige forbindelser, således at det er muligt at bo, leve og arbejde i hele landet. Den digitale infrastruktur skal være modstandsdygtig, sikker og fremme konkurrencekraft, innovation og holdbarhed,« hedder det nu.

Civilminister Erik Slottner kalder den hidtidige satsning for »usammenhængende og vanskelig at følge op på«.

Om internetforbindelsen kommer gennem fibernet, mobilnet eller via en satellit, er underordnet, så længe de tilfredsstiller kravene om ydelse og pålidelighed. Det er nyt, at mobilnet og kommunikationssatellitter tænkes ind.

Alle danskere kan få fornuftig forbindelse

Danmark bør tilsvarende ændre sin satsning og dermed den statsstøtte, som gennem mange år er givet gennem den såkaldte bredbåndspulje, som udelukkende har støttet internetforbindelser gennem et kabel i jorden, mener flere eksperter.

»Danmark bør i forbindelse med det nye teleforlig se på, hvad der sker i Sverige. Fakta er, at alle danskere kan få adgang til en fornuftig bredbåndsforbindelse i dag – og uden statslige subsidier,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, som i tre årtier har fulgt og rådgivet om telemarkedet.

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at 96,7 procent af alle boliger og virksomheder i 2024 havde adgang til at kunne købe en internetforbindelse med en downloadhastighed på en gigabit (eller 1.000 megabit) i sekundet. 87,9 procent kunne samtidig købe en gigabit som upload, altså ud af huset.

John Strand påpeger, at hver gang staten har støttet konkrete, geografiske områder med tilskud, har de kommercielle aktører trukket i bremsen og ventet med at investere, indtil de kan få støtte.

Teleanalytikeren fremhæver desuden, hvordan mobilt bredbånd – altså internet i hjemmet via en router, der har forbindelse til nærmeste mobilmast i stedet for til et kabel i jorden – har vundet stort frem gennem særligt det seneste år, hvor priserne på et internetabonnement gennem kabel-tv-net eller fibernet er steget betydeligt, og hvor den datahurtige 5G-mobilteknologi er nået ud til det meste af landet. Desuden er der mulighed for at købe satellitforbindelse.

»Men mange glemmer, at både Andel og Norlys (de to store energiselskaber med hver deres betydelige fibernet, red.) i forbindelse med de fusioner, de har indgået, har lovet, at de vil levere fiberforbindelser til alle deres andelsejere. I store dele af landet burde der derfor være en løsning på vej,« mener han.

Norlys har tillige siden opkøbet af Telia i Danmark fået adgang til at bruge Telias og Telenors fælles mobilnet til et større salg af mobilt bredbånd.

»Mobile løsninger løser rigtigt mange danskeres bredbåndsbehov i dag. Men sjovt nok har myndighederne aldrig taget de mobile løsninger seriøst, selv om de er den markant mest udbredte bredbåndsteknologi i denne verden. Det er på tide, at vi stopper op, dropper subsidierne og de bredbåndsmål, vi har,« siger John Strand med henvisning til, at bredbåndspuljen udelukkende har givet statsstøtte til faste forbindelser gennem fibernet eller kabel-tv-net.

Skru ned, og få flere med

Den statslige støtteordning, som altid har krævet, at husstandene også selv skyder midler i at få en hurtigere internetforbindelse, vil imidlertid kunne bidrage langt bredere end i dag, hvis politikerne sænker hastighedskravet, mener Jesper Rohde, der er bestyrelsesformand for det ni år gamle, danske MiWire, hvis netværksudstyr kan skabe internetforbindelse op til 10-15 kilometer fra en mobilmast.

Han har i en årrække været forsknings- og udviklingschef for den svenske mobilgigant Ericsson i Latinamerika og har ledet projektet med at udbygge mobildækningen i Amazonas i Brasilien.

»Hvis Danmark fastholder et krav om en gigabit i sekundet for at opnå støtte, risikerer vi at skabe et tomrum, hvor det bliver for dyrt at tilslutte borgere, der allerede mangler en tilstrækkelig internetforbindelse,« siger Jesper Rohde, der vil erstatte kravet om en gigabit med »et mere realistisk niveau« på 100-300 megabit i sekundet for at opnå støtte.

For hvis mobilnettet tillader det, bliver forbindelsen automatisk hurtigere, når master og antenner bliver opgraderet af mobilselskaberne.

Jesper Rohde anslår, at MiWires trådløse løsning vil gøre det muligt at tilslutte op til fem gange så mange husstande til samme gennemsnitlige omkostning som fibernetforbindelser i yderområderne.

Han tror samtidig, at det vil motivere teleselskaberne til at udbygge 5G-dækningen, når kundegrundlaget vokser.

»Ved at sidestille trådløse terminaler (mobilt udstyr, red.) med fiber undgår vi også monopollignende situationer i områder, hvor der i dag reelt kun er én udbyder,« siger Jesper Rohde.