SKATs juridiske nyheder
Betalingsordning fastsat af SKAT vedrørende tilbagebetaling af feriepenge samt rykkergebyr
19-04-2018

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde pålagt rykkergebyr ved inddrivelse af et krav på tilbagebetaling af feriepenge. Kravets eksistens tog Landsskatteretten ikke stilling til, men oversendte klagerens indsigelser vedrørende dette forhold til fordringshaveren. Endelig stadfæstede Landsskatteretten SKATs opgørelse af det månedlige afdrag på gælden og fandt ikke, at der forelå ugyldighed under henvisning til Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015.

 

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Forældelse
19-04-2018

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes, da kravet på omkostningsgodtgørelse blev anset for at være forældet på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Skatteankestyrelsen bemærkede under henvisning til U.2013.165H, at det er ansøgeren i en sag om omkostningsgodtgørelse, der i relation til forældelsesfristen har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er kommet frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb. Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke forelå bevis for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse rent faktisk blev sendt og nåede frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb.

Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer og grundværdiansættelser
19-04-2018

Landsskatteretten fandt, at tilbagekaldelse af klagen til vurderingsankenævnet for så vidt angår grundværdiansættelsen for 2010 ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage ændringer af grundværdiansættelserne for 2010 og 2012, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 34, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT i medfør af bestemmelsen havde haft kompetence til at ændre ansættelsen af fradrag for forbedringer for 2012. Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT fejlagtigt havde anvendt en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m2 for 2010 og 2012, hvilket var i strid med SKATs vurderingsvejledning, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse for årene 2010 og 2012 er angivet til 105 m2, hvorfor Landsskatteretten ændrede grundværdiansættelserne på dette punkt.

 

Liste over anerkendte flyselskaber
17-04-2018

SKAT har anerkendt, at 17 flyselskaber for 2018 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen skal søge SKAT en gang årligt.

I listen er tilføjet en række betingelser, som skal være opfyldt for at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms for de enkelte luftfartøjer.

Restanceinddrivelsesmyndigheden genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse - styresignal
16-04-2018

På baggrund af § 18 d i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage de inddrivelsessager, hvor det er konstateret, at der kan være foretaget ulovlig inddrivelse i løbet af inddrivelsessystemet EFIs driftsperiode fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015.

Dette styresignal beskriver rammerne for restanceinddrivelsesmyndighedens genoptagelse af egen drift i de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kan konstateres, at de berørte fordringer har været retskraftige på tidspunktet for inddrivelsen i EFIs driftsperiode.

Styresignalet indeholder desuden retningslinjer for borgeres og virksomheders anmodning om genoptagelse.

Skattepligt - bijob - afvisning - skattemæssigt hjemsted - Grønland
13-04-2018

Spørger havde bolig i både Grønland og Danmark. Spørgers arbejde foregik i Grønland, men hans hustru boede i boligen i Danmark. Spørger overvejede at tage et bijob hos den danske arbejdsgiver A, som bl.a. ville indebære, at han skulle arbejde i Danmark.

Det var afgørende for besvarelsen af to spørgsmål om skattepligt, om spørgers erhvervsaktiviteter i Danmark over en længere periode ville være udtryk for et fast mønster. SKAT og Skatterådet havde derfor bedt repræsentanten om at oplyse omfanget af spørgers påtænkte arbejde i Danmark for arbejdsgiver A, herunder om arbejdet skulle udføres hvert år og hvor mange dage årligt. Det havde ikke været muligt at få dette tilstrækkeligt oplyst, således at spørgsmålene kunne besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet afviste derfor at besvare de to spørgsmål om skattepligt.

Såfremt spørger var fuldt skattepligtig til Danmark, fandt Skatterådet, at spørger ikke ville blive anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i forbindelse med udførelse af de beskrevne erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende
13-04-2018

Sagerne drejer sig om, hvorvidt skatteyderen skulle anses som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende for det arbejde, skatteyderen havde udøvet som freelancer ved en virksomhed. Ligeledes omhandlede sagerne, om skatteyderens virksomhed havde udøvet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Byretten udtalte indledningsvis, at det følger af fast retspraksis, at den skatteretlige sondring mellem lønindkomst og indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed skal ske efter de kriterier, der er gengivet i pkt. B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder sammenholdt med kriterierne anført i cirkulæret om personskatteloven, at skatteyderen skulle anses for lønmodtager. Retten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at skatteyderen over en længere periode kontinuerligt varetog skiftende opgaver integreret i den pågældende virksomhed, dels i henhold til en skriftlig aftale indgået med skatteyderen personligt, dels i henhold til en mundtlig aftale om udførelse af diverse forefaldende opgaver.

Retten tillagde det også vægt, at skatteyderen i det væsentlige havde udført samme opgaver som de øvrige medarbejdere, at skatteyderen kun havde indtægter fra virksomheden bortset fra et mindre beløb, at skatteyderen var undergivet generelle retningslinjer, instruktion og tilsyn, at aflønningen skete efter faste dagstakster en gang månedligt, og at der ikke var afholdt driftsomkostninger, der efter sin karakter og omfang væsentligt adskilte sig fra det, der sædvanligvis afholdes af lønmodtagere.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet.

Udeholdt omsætning - forhøjelse af indkomst – uregelmæssigheder i forretningsførelse – skærpet bevisbyrde
13-04-2018

Sagen angik det skøn, som skattemyndighederne havde udøvet vedrørende en skatteyders skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2006-2009.

SKAT bistod i 2010 politiet i forbindelse med en ransagning på 3 adresser, hvor appellanten var registreret som ejer. Ved ransagningerne kunne SKAT konstatere, at appellanten drev uregistreret bil-, udlejnings- og pengeudlånsvirksomhed. SKAT forhøjede på den baggrund appellantens skatte- og momsansættelse for de 3 virksomheder. SKAT lagde ved skønsudøvelsen bl.a. vægt på de finansieringslister, som SKAT fandt ved ransagningerne, samt de økonomiske instruktioner (i form af håndskrevne beskeder), som appellanten havde givet til sin ekskone, mens han sad fængslet.

På baggrund af særligt finansieringslisterne foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse af appellantens udlånsvirksomhed for perioden 2006-2009 på 21.125.012 kr. Landsskatteretten nedsatte imidlertid dette beløb til 9.789.343 kr., da appellanten fremlagde adskillige afviklingsforslag, der viste, at hans renteindtægter var væsentligt lavere end først antaget.

I sagen for landsretten var der enighed om, at skattemyndighederne var berettiget til skønsmæssigt at fastsætte appellantens momstilsvar og skattepligtige indkomst for årene 2006-2009.

Landsretten fastslog, at appellanten havde bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn hviler på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, og at denne bevisbyrde var skærpet som følge af de betydelige uregelmæssigheder i den stedfundne forretningsførelse, herunder navnlig den manglende overholdelse af bogførings- og regnskabspligten og drift af uregistreret virksomhed.

Landsretten fandt herefter, at appellanten ikke havde fremlagt objektiv dokumentation for de af appellanten fremsatte indvendinger mod skattemyndighedernes skøn. Landsretten fandt derfor, at appellanten ikke havde ført et sikkert bevis for, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt.

Hovedaktionær – skattefri rejsegodtgørelse – fri bil
13-04-2018

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af modtagne rejsegodtgørelser og værdien af fri bil for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Skatteyderen var hovedaktionær og direktør i et dansk moderselskab, et tysk datterselskab og et litauisk datterselskab. Koncernen beskæftigede sig med speditions- og transportvirksomhed.

I perioden 2010-2012 rejste skatteyderen til Litauen, hvor det litauiske datterselskab havde hovedkontor. Han modtog rejsegodtgørelse fra det danske moderselskab for rejserne. I samme periode fik han stillet en bil til rådighed fra det tyske datterselskab. Der var udarbejdet en rekonstrueret kørebog for bilens kørsel. Bilen var tysk indregistreret, og skatteyderen blev i Tyskland beskattet af privat benyttelse af den.

Vedrørende den udbetalte rejsegodtgørelse fandt landsretten, at det ikke kunne udelukkes, at rejserne til Litauen delvist havde til formål at sikre direkte indtægter til det danske moderselskab, og at det arbejde, som skatteyderen udførte i Litauen i den pågældende periode, således kunne være udført i det danske moderselskabs interesse.

Imidlertid var flybilletterne til rejserne bestilt og betalt af det litauiske datterselskab, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at der efterfølgende var sket fakturering af disse udgifter fra det litauiske datterselskab til det danske moderselskab. Landsretten lagde videre til grund, at rejsegodtgørelsen blev udbetalt samtidig med, at skatteyderens løn hos det danske moderselskab faldt væsentligt, dog således at summen af den udbetalte rejsegodtgørelse og den reducerede løn stort set svarede til den løn, som han tidligere havde modtaget.

Under disse omstændigheder – og da der endvidere ikke i forbindelse med udbetalingen af rejsegodtgørelse var sikret tilstrækkelig kontrol og dokumentation i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse tiltrådte landsretten, at den modtagne rejsegodtgørelse var skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4.

For så vidt angår spørgsmålet om fri bil lagde landsretten til grund, at bilen ofte stod parkeret ved skatteyderens bopæl, at han havde rådighed over bilen i det daglige, og at han bl.a. anvendte bilen til transport mellem sin bopæl og arbejdspladserne hos henholdsvis det danske moderselskab og det tyske datterselskab. Retten fremhævede desuden, at skatteyderen i Tyskland var blevet beskattet af privat benyttelse af bilen.

Selv om skatteyderens husstand tillige rådede over en anden bil, fandt landsretten, at der var skabt en stærk formodning for, at den omhandlede bil stod til rådighed for og blev anvendt til privat kørsel af skatteyderen.

Da der ikke i de omhandlede indkomstår løbende var ført kørselsregnskab, og da det regnskab, som efterfølgende var udarbejdet ud fra blandt andet skatteyderens kalendernotater, ikke i sig selv kunne afkræfte denne formodning, tiltrådte landsretten, at skatteyderens rådighed over bilen i indkomstårene 2010-2012 skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Byrettens dom blev dermed stadfæstet (SKM2017.313.BR).

Sagsomkostninger – frafald af synspunkter -fradrag i grundværdien
13-04-2018

Sagen angik, om en boligforening var berettiget til fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af kloak- og vandforsyningsledninger i vurderingsårene 2002-2006 på boligforeningens ejendom. Boligforeningen ændrede sin påstand i replikken efter udsættelse af sagen på baggrund af en højesteretsdom, således at påstanden blev begrænset til den del af kloakforsyningsledningerne på ejendommen, som Landsskatteretten havde fundet fradragsberettigede. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for boligforeningens reviderede påstand. Byretten afsagde dom i overensstemmelse med sagsøgers reviderede påstand og tog herefter stilling til sagsomkostningsspørgsmålet. Retten lagde her vægt på sagens karakter og udfald, hvorefter retten fandt, at hver part for en del havde vundet og for en del havde tabt sagen, og hver part skulle derfor bære egne sagsomkostninger.

Rentebegrænsning – valutaterminsforretning – bevisbyrde – lovgivning med (begunstigende) tilbagevirkende kraft
12-04-2018

SKAT havde fundet, at to koncernforbundne selskaber efter selskabsskattelovens § 11 B skulle rentefradragsbegrænses for et tab på ca. 280 mio. kr. i indkomståret 2008 oppebåret på valutaterminsforretninger. Selskaberne var ikke enige i ansættelsen og mente, at valutaterminsforretningerne var indgået med henblik på sikring af selskabernes driftsindtægter, hvorfor tabet (helt eller delvist) i medfør af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, var undtaget fra rentefradragsbegrænsning.

Landsretten fastslog, at selskaberne bar bevisbyrden for, at valutaterminsforretningerne tjente til sikring af selskabernes driftsindtægter og driftsudgifter, og at det forhold, at adgangen til fuld fradragsret i 2011 blev indført med tilbagevirkende kraft fra 2008 ikke gav grundlag for at lempe denne bevisbyrde.

Landsretten bemærkede, at selskaberne havde indgået valutaterminskontrakter i et langt større omfang, end det var påkrævet til afdækning af selskabernes valutarisici for driftsaktiviteterne. Landsretten anså herefter kontrakterne for at være indgået i spekulationsøjemed.

Selskaberne havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem salg eller køb i den enkelte valuta og de indgåede valutaterminskontrakter.

Landsrettens stadfæstede på den baggrund byrettens dom (3 dommere) og henviste også til begrundelsen heri

Fuld skattepligt - ophør og genindtræden - skattemæssigt hjemsted
12-04-2018

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt var ophørt i forbindelse med fraflytning efterfulgt af salg af boligen i Danmark. Skatterådet kunne også bekræfte, at spørgers fulde danske skattepligt ville genindtræde i forbindelse med erhvervelse af et sommerhus eller et kolonihavehus i Danmark, idet dette skulle anvendes i forbindelse med arbejdsophold i Danmark. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at spørgers skattemæssige hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien kunne anses for flyttet til Storbritannien, og at dette også ville være tilfældet, selvom spørgers kæreste eventuelt valgte ikke at flytte fra X-land til Storbritannien.

Moms - Momsfrie tilskud til sociale ydelser skulle indgå i opgørelsen af delvist fradrag
12-04-2018

Skatterådet bekræfter, at spørger har fuldt momsfradrag for sine udgifter til det virksomhedsrelaterede landbrug, da disse udgifter er knyttet op på det momspligtige salg af varer hovedsageligt til private.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at beløb, som spørger modtager fra kommuner, skal anses som momsfrie tilskud og derfor ikke skal indgå i beregningen af delvist momsfradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Ugyldighed – sponsorat – sportsklub – erhvervsmæssig udgift – frit fly
12-04-2018

Spørgsmålene i sagerne var dels, om sagsbehandlingsfejl hos SKAT kunne føre til ugyldighed, dels om et selskab havde fradragsret for sponsorater af Klub 1 samt sponsorater af og tilskud til Klub 19, og om der var grundlag for at beskatte familien bag selskabet som følge af sponsoraterne og tilskuddet. Desuden var der spørgsmål om, hvorvidt et af familiemedlemmerne skulle beskattes af sin private anvendelse af et firmabetalt fly.

Landsretten udtalte, at det var Landsskatterettens afgørelser, der var til prøvelse i sagerne, og at disse ikke var ugyldige som følge af de sagsbehandlingsfejl, der var begået hos SKAT.

For så vidt angår selskabets hovedsponsorat af Klub 1 fandt landsretten, at sponsoratet var erhvervsmæssigt begrundet. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte familien bag selskabet i anledning af tegningen af sponsoratet. Landsretten udtalte i den forbindelse, at selskabet havde fradragsret for udgifterne i det omfang, de må anses for reklame-og repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 1 og 4, eller for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Også for så vidt angår selskabets tegning af et stadionsponsorat hos Klub 1 fandt landsretten, at sponsoratet var erhvervsmæssigt begrundet. Der var derfor heller ikke på dette punkt grundlag for at beskatte familien bag selskabet. Fordi der var et klart misforhold mellem reklameværdien og prisen på dette sponsorat, og fordi selskabet ikke havde sandsynliggjort, at det var nødvendigt at tilføre Klub 1 det meget store millionbeløb for at beskytte investeringen i hovedsponsoratet, havde selskabet imidlertid ikke fradragsret for stadionsponsoratet.

For så vidt angår selskabets sponsorater af og tilskud til Klub 19 fandt landsretten, at disse måtte anses for erhvervsmæssigt begrundede, og at en del af udgifterne var reklameudgifter. Familien bag selskabet skulle derfor heller ikke beskattes af selskabets sponsorater af og tilskud til Klub 19.

Som følge af landsrettens bedømmelse af sponsoraterne som værende af erhvervsmæssig karakter og således ikke maskeret udlodning fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at anvende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner. Dermed var fristerne for ændring af skatteansættelsen for 2007 og 2008 ikke overholdt.

Endelig fandt landsretten, at et af familiemedlemmerne skulle beskattes af sin private anvendelse af et firmabetalt fly. Landsretten fandt, at det pågældende familiemedlem ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han havde fast bopæl på Y1, og at der dermed kunne være tale om skattefri, arbejdsgiverbetalt transport efter ligningslovens 9 C, stk. 7.

Landsretten hjemviste herefter sagen vedrørende selskabet til SKAT med henblik på fornyet skatteansættelse i overensstemmelse med landsrettens bemærkninger, mens familien bag selskabet fik nedsat deres skatteansættelser med de beløb, som var blevet anset for udloddet til dem, dog således at beskatningen af firmabetalt fly blev opretholdt for det ene familiemedlem.

Ejendomsavance - genplacering - interessentskab - ideel andel
11-04-2018

Skatterådet kunne bekræfte, at hver interessent kunne genanbringe sin andel af en fortjeneste ved afståelsen af en ejendom, der blev anvendt erhvervsmæssigt i interessentskabets erhvervsvirksomhed, i en tilsvarende del af anskaffelsessummen og forbedringsudgifter for en række andre ejendomme, der skulle anvendes eller blev anvendt erhvervsmæssigt i interessentskabets erhvervsvirksomhed.

Investeringsforeninger opdelt i andelsklasser - skattefri fusion
11-04-2018

Skatterådet bekræftede, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der også var opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling blev vederlagt med investeringsbeviser i den tilsvarende andelsklasse i den modtagende afdeling. Skatterådet bekræftede desuden, at der kunne gennemføres en skattefri fusion i overensstemmelse med FUL § 14, stk. 1, nr. 7, såfremt en afdeling i en investeringsforening, der ikke var opdelt i andelsklasser, blev fusioneret med en modtagende afdeling i investeringsforeningen, hvor der var en opdeling i andelsklasser, således at investorerne i den indskydende afdeling frit kunne vederlægges med investeringsbeviser i de forskellige andelsklasser i den modtagende afdeling.

Ophævelse af begrænsning i vedtægter
11-04-2018

Skatterådet kan ikke bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 procent af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.

Skatterådet afviser at besvare et spørgsmål om, hvorvidt en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktiernes udbytteret ikke medfører ændring af de svar, som SKAT gav ved bindende svar af fra 20XX.

Skatterådet bekræfter, at en opdeling af hver kommanditaktie i S P/S på nominelt XXX.000 kr. i 25 nye A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr. ikke medfører en afståelse for kommanditisterne i S P/S.

Skatterådet bekræfter, at en sammenlægning af de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.

Skatterådet afviser at besvare et spørgsmål om, hvorvidt salg af A-kommanditaktier i S P/S nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere ikke medfører ændring af de svar, som SKAT gav ved bindende svar fra 20xx.

Skatterådet bekræfter, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere kan ske på basis af bogførte værdier i S P/S, idet nettoaktiverne medregnes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel, der selskabsretligt udloddes som udbytte, men som vedrører perioden før et salg.

Gløgg tilsat spiritus - genoptagelse - styresignal
10-04-2018

Landsskatteretten har i SKM2017.457.LSR afgjort, at gløggprodukter tilsat rom skal tariferes i position 22.06.00.59, som en gæret drikkevare. Det medfører, at produktet ikke er omfattet af afgiftsområdet i spiritusafgiftslovens § 1, men af øl- og vinafgiftslovens § 3.

CFC-dispensation - Fondsmæglervirksomhed - Udenlandsk filial - Tilbagevirkende kraft
10-04-2018

Skatterådet bekræftede, at en svensk filial af H5 A/S kunne fritages fra CFC-beskatning fra indkomståret 2014 og 10 år frem.

Lempelse - udenlandsk indkomst - uddannelse
10-04-2018

Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, arbejder i Polen og vil sideløbende med sit arbejde i udlandet færdiggøre en masteruddannelse ved et dansk universitet. Skatterådet kan ikke bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet ”nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet” i ligningslovens § 33 A stk. 1.

Skatterådet kan dog bekræfte, at deltagelse i undervisning i det konkrete tilfælde falder ind under begrebet ”ferie eller lignende” i ligningslovens § 33 A stk. 1.