SKAT virksomheder

Nyheder til virksomheder
Fraflytningsbeskatning – værdiansættelse af anparter – værdiansættelsescirkulæret – skøn
23-01-2018

Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse af unoterede anparter i et selskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med appellantens flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.

Appellantens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.

Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra reglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.

Hans hovedanbringende var, at disse cirkulærer gav ham et retskrav på, at værdier beregnet på grundlag af cirkulæret kunne lægges til grund.

SKAT havde skønsmæssigt fastsat værdien af anparterne til kr. 150 mio. på grundlag af en indkomst- og markedsbaseret metode uden hensyntagen til nævnte cirkulærer.

Højesteret fastslog, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.

Højesteret tiltrådte af de grunde, landsretten havde anført, og som var bestyrket ved de oplysninger, der var fremkommet for Højesteret, at cirkulærernes hjælperegler førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fraflytningstidspunktet.

Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.

Endelig fandt Højesteret på baggrund af oplysningerne om koncernen, at SKATs skøn ikke havde ført til en værdiansættelse, som må anses for åbenbart urimelig, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor ikke kunne tilsidesættes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Fri bil - hovedaktionærs rådighed - formodning for privat rådighed beskatningsgrundlag ved privat rådighed
23-01-2018

Sagens spørgsmål var, dels om indstævnte havde haft privat rådighed over bilen af mærket Audi Q7 i 2010, 2011 og 2012 og derfor skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, dels hvorvidt indstævnte havde godtgjort, at en omregistrering af bilen kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdien af bilen.

Audien var ejet af den virksomhed, hvor indstævnte i de omhandlede indkomstår var hovedaktionær og direktør. Virksomheden ejede i perioden også en Audi A6, som stod til familiens private rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Virksomheden omregistrerede bilen til blandet anvendelse i 2010 og betalte i den omhandlede periode privatbenyttelsesafgift af bilen. I 2010 indkøbte indstævnte en båd og en bådtrailer til privat brug. I husstanden var der ikke en anden bil, der havde anhængertræk og kunne trække trailer med båd. Indstævnte købte den omhandlede Audi Q7 privat i 2013. Der blev ikke udarbejdet kørebog for bilen.

Byretten fandt, at indstævnte ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Byretten anførte i den forbindelse, at der under de foreliggende omstændigheder ikke bestod en formodning for privat rådighed. Skatteministeriet ankede byrettens dom til landsretten.

Landsretten fandt, at der bestod en stærk formodning for, at den omhandlede Audi Q7 stod til rådighed for indstævntes private anvendelse.

Denne formodning var ikke afkræftet ved en fraskrivelseserklæring eller ved indstævnte og hans ægtefælles forklaring om, at omregistreringen skete til fordel for sælger, der skulle have mulighed for at bruge bilen privat.

Landsretten fandt herefter, at bilen havde stået til indstævntes private rådighed i 2010, 2011 og 2012, og at indstævnte derfor var skattepligtig af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4.

For så vidt angår beskatningsgrundlaget, fandt retten, at omregistreringen ikke kunne sidestilles med et salg og senere tilbagekøb, hvorfor bilens værdi ikke skulle beregnes med udgangspunkt i værdien på omregistreringstidspunktet, men på anskaffelsestidspunktet som gjort af SKAT.

Landsretten ændrede dermed byrettens dom og gav Skatteministeriet medhold i sin frifindelsespåstand.

Straf – dolus eventualis – ægtepar – skattesvig – momssvig – delvis tilståelse
22-01-2018

T1 og T2 var tiltalte for som ejere i fællesskab og med forsæt til unddragelse af skat og moms for indkomstårene 2010 og 2011, hvor de ikke havde indsendt selvangivelser, at have undladt at selvangive indtægter fra deres firma på i alt henholdsvis 874.542 kr. og 1.477.631 kr. samt for momsperioden 01.10.11-30.09.11 at have afgivet urigtige momsangivelser og for perioden 01.10.11-31.12.11 at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de ikke havde angivet virksomhedens tilsvar på 218.635 kr. for 2010 og 369.407 kr. for 2011. De havde herved unddraget for 904.100 kr. i skat og 588.042 kr. i moms i alt.

T1 erkendte sig skyldig og forklarede, at konen havde ikke noget med virksomheden og dets drift at gøre og ikke vidste, at han ikke opgav firmaets indtægter og ikke indberettede moms til SKAT.

T2 forklarede, at hun skrev under på firmaets oprettelsesdokumenter, men at hun ikke havde noget med firmaet at gøre og at ægtefællen stod for driften. Hun modtog virksomhedens breve, men hun læste dem ikke, men videregav dem til ægtefællen som hun regnede med tog sig af det. Hun undrede sig ikke over at der på hendes årsopgørelse kun var angivet indtægt i form af SU. Hun gik ud fra, at firmaet kørte for sig selv, og hun indberettede ikke indtægter fra firmaet. Alle deres indtægter og udgifter gik over hendes konto, da ægtefællen ikke kunne oprette en konto på grund af gammel gæld.

Byretten fandt T1 og T2 skyldige i tiltalen og de idømtes hver 10 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på hver 725.000 kr. T2 kunne ikke have været helt uvidende om det passerede og accepterede risikoen for, at selskabet blev drevet af hendes mand, uden at reglerne blev overholdt for så vidt angår indberetning af indtægter og afregning af moms. Hun havde forsæt til unddragelse af skat og moms i form af dolus eventualis. Der blev blandt andet henset til, at hun skrev under på stiftelsesdokumenterne, at selskabet blev drevet af hendes mand fra deres fælles bopæl, hendes kendskab til at hendes lønkonto blev anvendt til selskabets drift og at der indgik betydelige indtægter, således at der på kontoen i perioder stod meget store beløb, at hun modtog breve fra blandt andet SKAT uden at foretage sig noget i den anledning samt at hun ikke reagerede på SKATs henvendelser vedrørende årsopgørelser.

Straf – skattesvig – frifindelse – forskningsmidler – ingen selvangivelsespligt - selvinkriminering
19-01-2018

T var tiltalt for særlig grov skattesvig for indkomstårene 2001-2005 ved med forsæt at have selvangivet honorarer for lavt med i alt 6.430.768 kr. T havde derved unddraget for 3.470.020 kr. i skat og 514.455 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede at han i perioden alene har haft den indkomst, der er selvangivet. Han har modtaget betydelige beløb, som ikke var indkomst for ham, men skulle anvendes til forskningsprojekter. Disse betydelige forskningsmidler blev blandet sammen med hans private midler i en ”pærevælling”. Han havde sammen med en anden kørt et system med en såkaldt kaffekasse for at effektivisere betalingsgangene i forbindelse med forskningsprojekter, da det var for tungt at afvente den administrative behandling. Han koncentrerede sig om forskningen og fokuserede ikke på administrationen af hverken sin privatøkonomi, som hans kone plejede at tage sig af, eller af forskningsmidlerne. Han havde hævet beløbene med de udenlandske kreditkort i Danmark og var kontohaver. Han har ikke kunnet fremskaffe kontoudskrifter fra de udenlandske konti.

Byretten fandt T skyldig i særlig grov skattesvig. T idømtes 1 år og 3 måneders betinget fængsel samt en tillægsbøde på 3.373.000 kr.

Landsretten frifandt T. Ud fra de foreliggende oplysninger var der en konkret mistanke om, at T uberettiget har tilegnet sig midler fra et hospital i Danmark, der skulle have været anvendt til forskning og den væsentligste del af de midler, der blev overført eller hævet af T, stammede herfra. Hvis T havde selvangivet overførslerne og hævningerne som skattepligtig indkomst, ville T derved have afgivet oplysninger om et strafbart forhold. T havde derfor ikke haft pligt til at selvangive beløbene og retten henviste til grundprincippet om sigtedes ret til at undlade at udtale sig og beskyttelsen mod selvinkriminering.

Straf - svig med moms- og chokoladeafgift - reel leder af flere virksomheder i andres navn
19-01-2018

T var tiltalt for særlig grov momssvig og svig med chokoladeafgift. T havde et anpartsselskab, hvis lagerfaciliteter 5 selskabers slik med videre blev leveret til, indkøbt med T som reference og reelt betalt med T’s midler. T havde været med til at finansiere oprettelsen af de 5 selskaber som stod i andre personers navne. T unddrog herved for 13.676.801 kr. i moms og 22.816.958 kr. i chokoladeafgift.

T forklarede at han intet kendte til oprettelsen af selskaberne og havde ikke kendskab til finansieringen heraf. Han havde blot hjulpet bekendte med at modtage varer et par gange, men de var ikke til T. Han havde lånt sin bekendt penge. T holdt af at hjælpe andre uanset, at de drev konkurrerende virksomhed. Nogle gange bestilte han varer sammen med selskaberne for at spare transportomkostninger. Andre havde brugt hans mail. Han har bedt om kopier af de andres fakturaer, fordi han var sur over at de kunne handle slikket meget billigere.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T var reel leder af alle selskaberne. T idømtes 5 års fængsel samt en tillægsbøde på 25.000.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede straffen til 4½ års fængsel og forhøjede tillægsbøden til 25.075.000 kr. Landsretten lagde til grund, at T såvel i gerningsperioden som i en længere årrække forud herfor har drevet virksomhed med såvel engros- som detailsalg af slik. T var i gerningsperioden i besiddelse af såvel likviditet som lagerkapacitet samt afsætningskanaler, som satte ham i stand til at indkøbe, opbevare og videresælge meget betydelige mængder slik. Retten lagde vægt på vidnernes forklaringer om indkøb af varer for meget store kontantbeløb, de ved ransagningen fundne store kontantbeløb samt at det ved ransagningen på T’s forretningsadresse blev konstateret, at der opbevaredes ca. 250 paller med i hvert fald 100 t slik. Endvidere var ingen af de personer, der forklarede, at de arbejdede og foretog indkøb for T i de forskellige virksomheder, i besiddelse af hverken branchekendskab, likviditet eller lagerkapacitet, der ville have sat dem i stand til at foretage indkøb, opbevaring og videresalg af de pågældende mængder slik.

Lovændring vedr. afgift af elektricitet – afskaffelse af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg, herunder solcelleanlæg
18-01-2018

Lovændring vedr. afgift af elektricitet - afskaffelse af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg, herunder solcelleanlæg

Nye Tariferingsforordninger
18-01-2018

Tariferingsforordninger for pos. 9403, 8543, 6212, 3926, 9306 og 9018  

Fradragsansættelse - Etablering af kloak- og vandforsygningsanlæg
17-01-2018

Sagen angik, om en andelsboligforening havde ret til fradrag i grundværdien for etablering af kloak-og vandforsyningsanlæg efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18.

Parterne var enige om udstrækningen af de omhandlede forsyningsledninger. Sagen angik derfor alene spørgsmålet om dokumentation for bekostning af disse ledninger.

Retten bemærkede vedrørende bevisbyrden i sagen, at det som udgangspunkt påhviler at godtgøre, at der foreligger en af betalt udgift, der berettiger til fradrag i medfør af dagældende vurderingslovs § 17, og at spørgsmålet må afgøres efter en samlet vurdering af sagens oplysninger.

For det første handlede sagen om, hvorvidt andelsboligforeningen havde godtgjort at have betalt for anlæggelse af kloakledninger internt på foreningens grund. Sagsøgeren gjorde gældende, at kloakledningerne var betalt gennem en totalentreprise, der blev gennemført i forlængelse af, at foreningen overtog ejendommen.

Retten udtalte, at den omstændighed, at en ejendom er købt som et nøglefærdigt projekt, ikke i sig selv kan bevise, at andelsboligforeningen har betalt udgifter til kloakeringsanlægget som en del af købesummen. Retten fandt, at de af fremlagte dokumenter vedrørende dette punkt viser, at der er udført kloakeringsarbejde på ejendommen, men ikke hvem der har betalt arbejdets udførelse. Det bemærkedes særligt vedrørende materialebeskrivelsen, at denne umiddelbart ses at angå en anden ejendom end boligforeningens.

For det andet handlede sagen om, hvorvidt andelsboligforeningen havde godtgjort, om foreningen gennem en tilslutningsafgift havde betalt for vandforsyningsledninger, der var placeret både inden for og uden for foreningens ejendom.

Retten udtalte, at den omstændighed, at en ejendom er købt som nøglefærdigt projekt, ikke i sig selv kan bevise, at andelsboligforeningen har betalt tilslutningsafgift til vandforsyning som en del af købesummen. Den af fremlagte faktura og kvittering for betaling af beløbet blev ikke umiddelbart anset for at vedrøre foreningens ejendom.

Ud fra en samlet vurdering fandt retten, at andelsboligforeningen på det foreliggende grundlag ikke havde bevist at have betalt udgifter som påstået. Der var dermed ikke grundlag for at hjemvise sagen. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Status på reviderede EoL (Exchange of Letter) mellem EU, Norge og Schweiz for GSP ordningen
16-01-2018

Kommissionen har meddelt, at den nye EoL (Exchange of Letter) fortsat afventer godkendelse forinden den kan iværksættes mellem parterne EU og Norge og Schweiz

Rettelse til Toldtariffen - antidumpingtold
16-01-2018

Ændring af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 som følge af en fornyet undersøgelse (ny eksportør).

Rettelse til Toldtariffen - antidumpingtold
16-01-2018

Meddelelse om adresseændring for virksomhed, som er fritaget for told i forbindelse med gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Kursgevinst ved omlægning af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tidspunktet for de skattemæssige konsekvenser af, at en del af gælden eventuelt vil kunne indfries til kurs 50 i 2021
15-01-2018

En del af skatteyderens gæld blev omlagt til ansvarlig indskudskapital, der havde en lavere kursværdi end den oprindelige gæld, og endvidere kunne det ansvarlige lån indfries til kurs 50 i december 2021, såfremt visse betingelser var opfyldt.

Skatterådet fandt, at skatteyderen havde erhvervet en kursgevinst ved omlægningen, men at gælden ikke blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor. Kursgevinsten var derfor skattefri, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Skatterådet fandt, at omlægningen af en del af gælden til ansvarlig lånekapital med en lavere kursværdi medførte, at der skulle ske begrænsning i retten til fremførsel af uudnyttede underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5.

Skatterådet fandt, at de skattemæssige konsekvenser af, at det ansvarlige lån eventuelt vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021, indtræder straks og ikke først ved indfrielsen til kurs 50.  

OPP-projekt - kontorbygning på lejet grund
15-01-2018

Skatterådet bekræftede, at et OPP-selskab (OPP-leverandøren) kan anses som ejer i skattemæssig henseende af en kontorbygning i X-By, således at OPP-leverandøren kan foretage skattemæssige afskrivninger på bygningen efter afskrivningsloven, selv om OPP-kontrakten indeholder en klausul om såvel ret som pligt for den offentlige myndighed A til at købe bygningen efter OPP-kontraktens udløb 20 år efter ibrugtagningen til en forud beregnet handelsværdi. Det var dog Skatterådets opfattelse, at afskrivningsgrundlaget skal reduceres med det beløb, som den offentlige myndighed skal betale ved OPP-kontraktens udløb.

Det er planen, at byggeriet og dele af driften skal gennemføres som et Offentligt-Privat Partnerskab. Den grund, hvorpå bygningen skal opføres, udlejes i hele kontraktperioden til OPP-leverandøren. Købesummen, som den offentlige myndighed A skal betale ved kontraktperiodens udløb, er fastsat til 63 % af OPP-leverandørens anlægssum.

SKAT udtalte vejledende, at OPP-leverandøren kan anses for ejer af bygningen i momsmæssig henseende.

Ekstraordinær genoptagelse – særlige omstændigheder
15-01-2018

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2008 kunne genoptages. Spørgsmålet var særligt, om betingelsen om ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt, idet der var enighed om, at ingen af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, var opfyldt.

Retten tiltrådte for det første, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 var materielt forkert.

Retten fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, herunder sygdom, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endelig lagde retten vægt på, at det ikke var godtgjort, at sagsøgeren ikke havde været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter de almindelige regler inden for den ordinære frist.

Retten fandt på den baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke var opfyldt. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Straf - manglende mærkning af varebil - udeblivelsesdom
15-01-2018

Selskabet var tiltalt for overtrædelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsen, ved i tiden forud for den 5. november 2016 kl. 04.00, hvor bilen blev standset på motorvejen, som ejer at have undladt at mærke siderne på varebil med virksomhedens navn eller logo og cvr-nummer.

Selskabet udeblev fra retsmødet.

Byretten fandt selskabet skyldig i tiltalen. Selskabet idømtes en bøde på 5.000 kr. under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf fremgår, at et af formålene er at sikre høj grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til sort arbejde og førstegangsovertrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr.

Ansøgning om toldsuspension eller toldkontingent med virkning fra 1. januar 2019
15-01-2018

Det er tid til ansøgning om toldsuspension eller toldkontingent med virkning fra 1. januar 2019 (januar-2019-runden). Blanket indsendes senest 25. februar 2018.

International sambeskatning - kommanditselskab - fradragskonto
15-01-2018

Et tysk selskab, der deltog som kommanditist i et tysk kommanditselskab (GmbH & Co. KG), deltog i international sambeskatning med det danske moderselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at pro rata kaution stillet over for kommanditselskabets bankforbindelse kunne tillægges fradragskontoen, da der ikke var fraskrevet regres over for komplementaren.

Fradrag for grundforbedringer – udgiftsafholdelse – eksterne veje
15-01-2018

Sagen drejede sig om, hvorvidt et boligselskab havde godtgjort, at boligselskabet havde bekostet to eksterne veje.

På grundlag af sagens dokumenter fandt retten, i forhold til den ene vej, at det må lægges til grund, at der af kommunen er væltet udgifter over på boligselskabet til anlæg af vejen, som det henset til den begrænsede strækning og antal af brugere vil være muligt at foretage et skøn over.

Boligselskabet var derfor berettiget til fradrag for udgifterne til den ene vej, hvorfor sagen blev hjemvist til vurderingsmyndighederne.

Skatteministeriet blev i øvrigt frifundet.

Moms - Salg af delvis nedrevet ejendom
12-01-2018

Skatterådet kan ikke bekræfte, at salg af en ejendom, kan ske uden moms.

På ejendommen ligger en gammel bygning, samt en stor parkeringskælder/dæk. Sælger planlægger at nedrive bygningen og det meste af parkeringskælderen, fordi der på ejendommen har været forurenende virksomhed. Køber vil bygge to etageejendomme på ejendommen.

Skatterådet finder, at det forhold, at bevarelse af en mindre del af en parkeringskælder ikke kan medføre, at et salg af ejendommen skal anses som salg af en momsfritaget gammel bygning med tilhørende grund.

Krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering - Partshøring
12-01-2018

Landsskatteretten fandt, at SKAT på baggrund af oplysninger om økonomien hos et medlem af selskabets direktion med rette havde stillet krav om sikkerhedsstillelse ved et selskabs registrering vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, samt at SKATs afgørelse ikke var behæftet med mangler i relation til partshøring og begrundelse.